Læs mere
Forlaget Plenum
Privat / Skole
Login ▾

Forlaget Plenum Fond

Forlaget Plenum Fond driver Forlaget Plenum, og fondsbestyrelsen kan bevilge støtte i henhold til fondens formålsparagraf (paragraf 2 i fundatsen). Den lyder i sin helhed:

Fondens formål er:

a. at drive forlagsvirksomhed til at sikre udgivelse af undervisningsmateriale til studiebrug i samfundsmæssige, naturvidenskabelige og hermed beslægtede fag ved grund-, ungdoms- og voksenuddannelser samt at udgive tidsskrifter for lærere i de nævnte fag,

b. at yde støtte til forfattere af materiale, som angivet under pkt. a, gennem stipendier, tilskud til orlov eller på anden måde,

c. at yde tilskud til offentliggørelse af resultater af pædagogiske erfaringer ved undervisning samt til forskningsprojekter vedrørende samme og

d. at yde støtte til den samfundsmæssige og faglige debat i samfundet

Forlaget

Det primære formål med fonden er at udgive læremidler. Forlagsvirksomheden er endvidere den økonomiske forudsætning for, at der kan oparbejdes en rådighedskapital, som kan uddeles til andre formål.

Fondsbestyrelsen betragter det derfor som sin hovedopgave at fastholde og udbygge det økonomiske grundlag for fondens forlagsvirksomhed. Læs mere under menuen i venstre side.

Fondens historie

Fonden blev stiftet den 1. august 1984 af FALS – Foreningen af Lærere i Samfundsfag. Ved oprettelsen bar den navnet Samfundsfagsnyt Forlags-Fond, og i 1995 fik fonden desuden binavnet Columbus Fond.

I 2024 deltog fonden i en sammenlægning med GO Forlag A/S, som oprindeligt blev etableret i 1975 af Geografforbundet. Umiddelbart før sammenlægningen blev ejerskabet til GO Forlag A/S overdraget fra Geografforbundet til fonden. I den forbindelse blev Geografforbundet en væsentlig gavegiver til fonden.

Sammenlægningen havde til formål at styrke den fælles markedsposition og skabe et bredere, tidssvarende udbud af undervisningsmaterialer. Samtidig understøtter fonden – i tråd med sit formål – samarbejde og interessefællesskab mellem forfattere, lærere og uddannelsesinstitutioner inden for samfundsfag, geografi, naturvidenskab, sprog og andre relevante fag.

I 2026 skiftede fonden navn til det nuværende Forlaget Plenum Fond.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Plenum

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Plenum

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)