
Tysklands splittede sjæl - rejsekursus
Kom med på rejsekursus til Tyskland i foråret 2027: En rejse i europæisk historie og dens betydning for Europas udfordringer i dag. Turen går til Leipzig, Dresden og Chemnitz, hvor vi skal gå i østtyskernes spor og blive klogere på deres forhold til resten af Tyskland og Europa. På programmet er spændende og indsigtsfulde oplæg af journalister, debattører og forfattere, museumsbesøg og kulturelle hotspots. Programmet er tilrettelagt for historie- samfundsfags- og tysklærere, og rejsen derned og rundt vil foregå i stor luksusbus og med ophold på to-stjernede hoteller. Rejsen er arrangeret af Tysklærerforeningen for de gymnasiale uddannelser, FALS, Historielærerforeningen og Forlaget Plenum.
Foreløbigt program
Vær opmærksom på at dette er et foreløbigt program, og der tages forbehold for mulige ændringer.
Dag 1: Dresden
Guidet tour i det gamle DDR-fængsel Gendenkstätte Bautzner Strasse Dresden eller en tur til Bautzen Stasi-fængsel.
Besøg på Café Tutti, som er en del af Dresdens nye kulturpalads. Det er en tidligere Kabaret-bygning fra 1959 som siden 2013 har været bibliotek, galleri, teater og hjem for Dresdner Philharmonie. Hos Café Tutti kan man sidde i DDR møbler og bestille snacks og mad fra “damals.”
Eftermiddagen står i foredragets tegn, og I kan glæde jer til at blive klogere på “Dresden heute” og nutidens gamle øst.
Dag 2: Dresden
Besøg i kvarteret for alle cool cats, Neustadt. Her skal vi forbi Markthalle, som er en torvehal fra 1899, som har alverdens lækre ting. Efterfølgende skal vi forbi de forbudne gårdhaver, når vi besøger Kunsthofpassage. Hver gårdhave har sit eget tema.
Frokost kan spises på Caféen, der hører til Kulturcentrum Scheune.
Efter frokost bevæger vi os mod kunstmuseet Städtische Gallerien Dresden .
Efter museet er der fri leg til at gå på opdagelse i Dresden.
Dag 3: Leipzig
Dagen starter med oplæg af journalisterne Charlotte Witt og Ann-Katrin Canje, som står bag den prisvindende podcast om Tripperburg Leipzig.
Efter oplægget kan der købes frokost to go hos Leipziger Dönermeile, hvor der er mulighed for at opleve skønne Karli og kvarterets skæve butikker.
Om eftermiddagen har vi fornøjelsen af et oplæg af østtysker, ukrainer, russisktalende og jøde, forfatter og Zeit-journalist Dmitrij Kapitelman, der fortæller om sin roman Russiske specialiteter samt om at have en ukrainsk mor i Østtyskland, der tror på den russiske propaganda.
Dag 4: Chemnitz
I Chemnitz skal det handle om, hvordan en DDR-by langsomt rejser sig igen, og hvordan den i dag er meget politisk splittet.
Vi skal også besøge Garagencampus, et kulturelt hotspot skabt på en tidligere banegård. Efterfølgende går turen til Wirkbau.
Vi skal spise frokost i det übercoole bageri Die Fabrik Chemnitz.
Efter frokost skal vi enten besøge Museum for Zwickau-gruppen, eller Chemnitz industrimuseeum, hvor vi kan følge Sachsens industrielle udvikling de sidste 220 år.
Eftermiddagen bruges på et forfattermøde med Charlotte Gneuss om romanen Gittersee og om at skrive om det hjemland, hun blev født for sent til at besøge.
Dag 5: Leipzig
Vi starter dagen ud med kritisk oplæg om Lina E, der er blevet symbol for den brede tyske venstrefløj. Oplægget er ved journalisterne Zimmer und Zirk, der står bag podcasten
Die Fascho-Jägerin, og som generelt er Østtyskland-eksperter.
Til frokost er der fri leg og mulighed for at udforske Leipzig.
Eftermiddagen forløber med endnu et oplæg af Prisvindende bestsellerforfatter Susanne Siegert, der arbejder med ny erindringskultur? Hun fortæller om sit arbejde med den landskendte TikTok-profi l Kein.errinerungskulturog sin bog ‘Gedenken Neudenken’. Siegert vil fortælle om sit arbejde med at ændre synet på erindringskultur, så det taler til unge mennesker, for hvem nazismen er meget langt væk.
Da det er sidste dag, så slutter vi naturligvis af med en afskedsmiddag.
Praktiske informationer
Dato for rejsen: 18/03-25/03 2027
Pris: 11.000-12.000
Transport: Rejsen foregår i bus. Der vil være forskellige opsamlingssteder.
Medarrangører:
Tysklærerforeningen for de gymnasiale uddannelser, FALS og Historielærerforeningen.
Turen er nonprofit og betaling går kun til udgifter i forbindelse med turen.
Ved for få tilmeldte forbeholder vi os retten til at aflyse turen. I så fald vil din betaling blive refunderet.