Handelsbetingelser
Forlaget Plenum
Østerbrogade 54C
2100 København Ø
CVR: 76 12 79 13
Tlf.: 35 42 00 51
E-mail: info@forlagetplenum.dk
Herunder finder du de samlede vilkår gældende for handel i Forlaget Plenums webshop (denne hjemmeside).
Ordrebekræftelse
Når du handler online på forlagetplenum.dk, vil du efter at have afsendt din ordre automatisk modtage en ordrebekræftelse pr. e-mail.
Priser
Alle priser er angivet eksklusive moms og forsendelse.
Betaling
Skoler og institutioner: Modtager en elektronisk faktura sendt via EAN eller som pdf sendt pr. mail.
Privatpersoner: Betaler i webshoppen med enten kreditkort eller MobilePay.
Betaling på forlaget
Du er også meget velkommen til at komme forbi forlaget og købe din bøger. Da vi ekspederer ordrerne fra et fjernlager, har vi ikke store mængder på lager. Derfor er det en god ide at kontakte os, inden du tager turen til Østerbro. På forlaget kan du både betale kontant, med dankort eller MobilePay (nummeret er: 106015 - du kan også søge på Forlaget Plenum).
Fragt
Lærere, skoler og institutioner i Danmark, på Færøerne og i Grønland skal betale leveringsomkostninger. Ved større ordrer giver webshoppen et skøn over disse, men de vil ofte være lidt større. Vi bestræber os altid på at gøre fragten så billig som muligt for kunden. Bemærk at disse beregnede omkostninger ikke er gældende for levering uden for Danmark. Her vil vi kontakte jer angående den samlede fragtpris, inden vi afsender bøgerne.
Privatpersoner pålægges et porto- og ekspeditionsgebyr på 50 kr. inkl. moms for levering i Danmark – dette uanset hvor mange bøger der bestilles.
Forsendelsesomkostninger
Skoler og institutioner opkræves de faktiske forsendelsesomkostninger. Forsendelsesomkostninger kan ses ifm. bestilling i webshop.
Privatpersoner pålægges forsendelsesomkostninger på 50 kr. inkl. moms for levering i Danmark – dette uanset hvor mange bøger der bestilles.
Levering uden for Danmark: De beregnede omkostninger ikke er gældende for levering uden for Danmark. Her vil vi kontakte jer angående den samlede forsendelsesomkostning, inden vi afsender bøgerne.
Levering
Ordrer pakkes og sendes fra vores lager i Greve og bliver leveret som erhvervspakke med GLS eller på en palle, leveret af en fragtmand, afhængig af ordrens størrelse.
Hvis du er privatperson, bliver pakken leveret med GLS til en pakkeshop.
Har du afgivet din bestilling på en hverdag inden kl. 11, sender vi bestillingen til lageret den samme dag. Har du bestilt senere på dagen, i weekenden eller på helligdage, behandles din bestilling den førstkommende hverdag. Når du bestiller digitale produkter, modtager du straks en mail (den du har bestilt med) med eNøgle/r og en instruktion.
Har du forudbestilt en bog? Vær opmærksom på at vi først sender bøgerne samlet når denne/disse bog/bøger er udkommet for at reducere dine portoomkostninger. Ønsker du en dellevering? Så kontakt forlaget på info@forlagetplenum.dk. Denne fremgangsmåde lader sig kun gøre for skolekøb med EAN-nummer.
Returret
Hvis du af den ene eller anden grund ikke er tilfreds med de varer, du har købt, har du som kunde 14 dages returret. Forudsætningen for at kunne returnere er, at varen er ubrugt og i salgbar stand. Man skal før returnering indhente et returnummer hos forlaget, hvor årsag til returnering oplyses.
Varerne skal returneres til:
SKANLOG A/S
Ventrupparken 2
2670 Greve
Det er vigtigt, at der tydeligt på pakken står FORLAGET PLENUM – RETURPAKKE samt det oplyste RETURNUMMER. Ellers kan du risikere, at vi ikke får besked fra vores lager, om at pakken er kommet retur.
Du skal selv betale returportoen, ligesom du har ansvaret for varen under forsendelsen. Det kan være en god ide at sende returvarer som pakkepost så du har en kvittering på bogen/bøgerne. Faktura eller følgeseddel skal vedlægges de varer, der returneres. Hvis kun en del af det leverede returneres, skal det markeres tydeligt på fakturaen/følgesedlen.
Kreditering for returnerede varer
Har du betalt med betalingskort, overfører vi, så snart varerne er modtaget på vores lager, beløbet til din konto. Som kunde er du i øvrigt omfattet af de rettigheder, der fremgår af den danske Markedsføringslov og danske Lov om visse Forbrugeraftaler.
Behandling af kundeoplysninger
Når du afgiver en ordre på Forlaget Plenums webshop, giver du samtykke til, at vi må registrere de afgivne oplysninger til brug for ordrebehandling, bogføring og forsendelse fra vores eksterne lager (Skanlog i Greve) – oplysninger om betalingskort registreres naturligvis ikke.
Eksemplarfremstilling
Skolens ansatte og elever har ret til at printe og kopiere på institutioner, der har indgået aftale med Tekst & Node. Dette skal ske inden for rammerne, som følger af aftalen med Tekst & Node. Print og kopiering skal indgå i skolens indrapportering til Tekst & Node. Kopiark eller andet materiale, hvor der tydeligt er gjort opmærksom på det, må frit kopieres.
Bemærk, at upload af copyrightbeskyttet materiale som vores udgivelser i generative AI-modeller betragtes som eksemplarfremstilling. Det er ikke tilladt uden tilladelse.
Abonnementsvilkår
Abonnementsvilkår
Vilkårene gælder for de forskellige typer af tavlebøger og portaler, som Forlaget Plenum sælger.
Brugsret
Et abonnement giver både skolens ansatte og elever ret til at anvende lærermidlet på skolen og hjemme. Adgang til Forlaget Plenums tavlebøger og portaler sker med Unilogin.
Pris
Abonnementets pris fremgår af fakturaen. Prisændringer får tidligst virkning fra førstkommende fornyelse af abonnementet.
Priser på digitale læremidler tager altid udgangspunkt i et årsabonnement. Det er muligt at købe adgang til digitale læremidler i perioder helt ned til 1 måned. Ved abonnementsperioder under 12 måneder vil prisen pr. måned være det dobbelte af den normale pris.
Ved indgåelse af abonnementsaftalen sender vi et bekræftelsesbrev via e-mail, der opsummerer under hvilke betingelser, aftalen er indgået.
Varighed
Det løbende abonnement fortsætter til det opsiges. Dette gælder også kampagne- og introduktions-abonnementer. Abonnementet gælder i den periode der er anført på fakturaen.
Databehandleraftale
Forlaget Plenum anvender som udgangspunkt den databehandleraftale-skabelon, som er udarbejdet i samarbejde med Det Fælleskommunale Databehandlersekretariat (DBS) og Danske Forlag.
Institutionsnummer
Abonnementer på digitale læremidler er tilknyttet skolens institutionsnummer. Hvis skolen består af flere afdelinger, benyttes det lokale institutionsnummer, hvortil skolens elever og lærere er tilknyttet via Unilogin.
Hvis skolens institutionsnummer ændres, skal dette meddeles til Forlaget Plenum hurtigst muligt og gerne før, ændringen finder sted. Manglende oplysning om nyt institutionsnummer kan medføre, at skolen ikke kan få adgang til de digitale læremidler.
Betaling
Opkrævning sker ved udsendelse af faktura. Ved gentegning af abonnement udsender Forlaget Plenum opkrævning for de aftalte digitale læremidler. Dette sker forud for den periode, betalingen omhandler.
Opsigelse og bindingsperiode
En aftale om et abonnement mellem kunden og Forlaget Plenum er en aftale om en løbende ydelse, som fortsættes, indtil den opsiges af kunden eller Forlaget Plenum.
Hvis der er aftalt en bindingsperiode, kan aftalen ved kundens opsigelse tidligst ophøre ved bindingsperiodens udløb.
Opsigelse skal ske skriftligt til info@gforlagetplenum.dk, senest en måned før indeværende abonnementsperiodes udløbsdato. Se evt. dato på seneste faktura.
Betingelser for prøveabonnement på portaler og tavlebøger
Skoler kan tegne to prøveabonnementer pr. læremiddel pr. skoleår. Hvis du af særlig grund har brug for ekstra prøvetid, bedes du venligst kontakte os på tlf. 35 42 00 51. Vær opmærksom på, at din institutions brugeradministrator skal give Forlaget Plenum dataadgang i STILs brugeradministration for, at der er adgang til prøveabonnementer.
Ved at tegne et prøveabonnement accepterer du, at Forlaget Plenum må kontakte dig over telefon og e-mail. Når du har gennemført din bestilling, vil du pr. mail modtage en bekræftelse med informationer om prøveabonnementet.