Studentermedhjælpere
til kundeservice og administration (undervisningsforlag)
Vil du have et studiejob, hvor du både arbejder med kundeservice og administrative opgaver – og samtidig får erfaring med forretningssystemer og drift?
Vi søger to studentermedhjælpere til vores sekretariat i et undervisningsforlag, hvor du bliver en vigtig del af vores daglige kundeservice og administrative arbejde.
Om jobbet
Du kommer til at arbejde med både kundekontakt og interne processer. Dine opgaver vil bl.a. være:
- Besvare henvendelser fra kunder via telefon og mail
- Ordrebehandling og opfølgning
- Fakturering og kreditnotaer
- Kommunikation med lager og samarbejdspartnere
- Opdatering og vedligeholdelse af data i vores ERP-system
Du vil naturligvis blive grundigt oplært i vores systemer og arbejdsgange.
Hvem er du?
Du er studerende på en relevant videregående uddannelse – fx inden for erhvervsøkonomi, administration, service, kommunikation eller lignende.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
- Er serviceminded og imødekommende
- Arbejder struktureret og har øje for detaljer
- Har flair for IT og lyst til at arbejde med systemer
- Trives med at have mange bolde i luften
Erfaring med kundeservice eller administrative opgaver er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- Et alsidigt studiejob med både kundekontakt og administrative opgaver
- Erfaring med ERP-systemer og forretningsprocesser
- Et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger
- Fleksibilitet i forhold til dit studie
Arbejdstid: ca. 16 timer/uge
Arbejdssted: Østerbrogade 54C, 2100 København Ø
Start: Ca. 1. juni.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest 10. maj kl. 12.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Mette Schiøtt på tlf. 29 63 63 22.
Vi glæder os til at høre fra dig!