Derfor historie

Hvilket syn havde nazisternes på demokrati? Hvordan lykkedes det nazisterne at afmontere demokratiet?

Som del af valgkampen i 1928 bragte Joseph Goebbels følgende satiriske essay i den nazistiske propagandavis, han var redaktør for. Artiklen handler om, hvorfor nazisterne gerne ville i Rigsdagen.

Hvorfor vil vi i Rigsdagen?

Vi er et anti-parlamentarisk parti, der med gode grunde afviser grundloven og de republikkens institutioner. Det vi er modstandere af, er det falske demokrati, der behandler den intelligente og den stupide, den flittige og den dovne på samme måde. Hovedgrunden til vores udbredte elendighed er det uansvarlige majoritetsstyre. Så hvorfor er det egentlig at vi vil i Rigsdagen?

Vi vil i Rigsdagen for at bevæbne os med demokratiets våben. Hvis demokratiet er så dumt at det vil give os gratis transport og løn, hver måned så er det demokratiets problem. Det er ikke et problem for os. Vi støtter op om at alle veje fører til revolutionen.

Hvis det lykkes os at få 60 eller 70 af vores parties talsmænd valgt ind i forskellige parlamenter så kommer staten finansiere vores kampstyrke. Det er da for pudsigt og for sjovt til ikke at prøve. Men bliver vi ikke korrumperet af magtens sødme? Det er usandsynligt. Tror I virkelig, at den dag vi tromler ind i de strålende parlamenter, at vi vil skåle for Philipp Scheidemann? (socialdemokrat, der udråbte weimarrepublikken). Opfatter I os virkelig som så ynkelige revolutionære, at et tykt rødt velour tæppe og en omgang postret entreer får os til at glemme vores historiske mission?

’Ham bliver valgt ind i parlamentet glemmer sig selv’! Hrm… Det er sandt hvis ham der kommer i parlamentet, har et ønske om at blive parlamentariker. Men hvis han kommer ind med et drive og med en kraft til kompromisløst at bekæmpe den tiltagende korruption så forvandler han sig ikke til en parlamentariker. Så forbliver han det som han er: En revolutionær. Mussolini kom i parlamentet og kort efter marcherede han til Rom med sine sortskjorter. Kommunisterne – De sidder også i Rigsdagen. Der er da ingen, der er så naive, at de tror at de arbejder seriøst og konstruktivt. Derudover: Hvis det ikke lykkedes os at give vores farlige mænd retslig immunitet, så kommer de før eller siden til at sidde bag tremmer. (…) Er det her begyndelsen på et kompromis? Tror I virkelig at vi der gang på gang har stået foran jer tusinder af gange for at tilbede idéen om et genfødt Tyskland, at vi som har taget imod slag og vold fra den røde pøbel, at vi som ikke har bøjet os for nogen kommando eller terrortrussel. Tror I virkelig at vi lægger våbnene for at få gratis transport?

(...)

Tro ikke at parlamentet er vores mål. Vi har allerede vist vores fjender, hvad vi er lavet af. De har set det til massemøder og til vores enorme demonstrationer med vores brune skjorter. Vi kommer også til at vise dem det i parlamentets træge atmosfære.

Vi ankommer hverken som venner eller som neutrale beskuere. Vi kommer som fjender, som ulve der overfalder får. De kommer ikke til at være blandt venner længere. Det bliver ikke sjovt for dem at have os derinde!

Kilde: Goebbels, Joseph (1935) Der Angriff. Aufsätze aus der Kampfzeit. Munich: Zentralverlag der NSDAP. S. 71-73. Lokaliseret på: https://research.calvin.edu/german-propaganda-archive/angrif06.htm © 1998 by Randall Bytwerk.Oversat af Kristian Iversen.

Hvorfor vil vi i Rigsdagen?

Vi er et anti-parlamentarisk parti, der med gode grunde afviser grundloven og de republikkens institutioner. Det vi er modstandere af, er det falske demokrati, der behandler den intelligente og den stupide, den flittige og den dovne på samme måde. Hovedgrunden til vores udbredte elendighed er det uansvarlige majoritetsstyre. Så hvorfor er det egentlig at vi vil i Rigsdagen?

Vi vil i Rigsdagen for at bevæbne os med demokratiets våben. Hvis demokratiet er så dumt at det vil give os gratis transport og løn, hver måned så er det demokratiets problem. Det er ikke et problem for os. Vi støtter op om at alle veje fører til revolutionen.

Hvis det lykkes os at få 60 eller 70 af vores parties talsmænd valgt ind i forskellige parlamenter så kommer staten finansiere vores kampstyrke. Det er da for pudsigt og for sjovt til ikke at prøve. Men bliver vi ikke korrumperet af magtens sødme? Det er usandsynligt. Tror I virkelig, at den dag vi tromler ind i de strålende parlamenter, at vi vil skåle for Philipp Scheidemann? (socialdemokrat, der udråbte weimarrepublikken). Opfatter I os virkelig som så ynkelige revolutionære, at et tykt rødt velour tæppe og en omgang postret entreer får os til at glemme vores historiske mission?

’Ham bliver valgt ind i parlamentet glemmer sig selv’! Hrm… Det er sandt hvis ham der kommer i parlamentet, har et ønske om at blive parlamentariker. Men hvis han kommer ind med et drive og med en kraft til kompromisløst at bekæmpe den tiltagende korruption så forvandler han sig ikke til en parlamentariker. Så forbliver han det som han er: En revolutionær. Mussolini kom i parlamentet og kort efter marcherede han til Rom med sine sortskjorter. Kommunisterne – De sidder også i Rigsdagen. Der er da ingen, der er så naive, at de tror at de arbejder seriøst og konstruktivt. Derudover: Hvis det ikke lykkedes os at give vores farlige mænd retslig immunitet, så kommer de før eller siden til at sidde bag tremmer. (…) Er det her begyndelsen på et kompromis? Tror I virkelig at vi der gang på gang har stået foran jer tusinder af gange for at tilbede idéen om et genfødt Tyskland, at vi som har taget imod slag og vold fra den røde pøbel, at vi som ikke har bøjet os for nogen kommando eller terrortrussel. Tror I virkelig at vi lægger våbnene for at få gratis transport?

Hvis vi bare ville være repræsentanter, så ville vi ikke være nationalsocialister, så kunne vi lige så godt blive medlemmer af det tysknationale folkeparti eller socialdemokraterne. Det er de partier med flest pladser og partier som man ikke risikerer livet, for at støtte. Denne strategi siger ikke os noget.

Vi gider ikke tigge for stemmer. Vi kræver troskab, hengivenhed og lidenskab. En stemme er kun et redskab for os ligesom for jer. Vi vil marchere ind i marmorhallerne, vi tager den revolutionære ånd fra de masser vi selv kommer fra med os. Vi er kaldet af skæbnen og vi former skæbnen. Vi ønsker ikke at putte lidt gødning på møgbunden. Vi er kommet for at skovle hele møgbunken ud.

Tro ikke at parlamentet er vores mål. Vi har allerede vist vores fjender, hvad vi er lavet af. De har set det til massemøder og til vores enorme demonstrationer med vores brune skjorter. Vi kommer også til at vise dem det i parlamentets træge atmosfære.

Vi ankommer hverken som venner eller som neutrale beskuere. Vi kommer som fjender, som ulve der overfalder får. De kommer ikke til at være blandt venner længere. Det bliver ikke sjovt for dem at have os derinde!

Kilde: Goebbels, Joseph (1935) Der Angriff. Aufsätze aus der Kampfzeit. Munich: Zentralverlag der NSDAP. S. 71-73. Lokaliseret på: https://research.calvin.edu/german-propaganda-archive/angrif06.htm © 1998 by Randall Bytwerk.Oversat af Kristian Iversen.

OPSKRIFT TIL, HVORDAN MAN ANALYSERER NETOP DENNE TYPE KILDE (KLIK)