Opgave:
Læs uddraget fra bogen og svar på følgende: Hvordan forklarer historikeren nazisternes magtovertagelse? Hvilke fordele og eller ulemper har den mikrohistoriske tilgang til det spørgsmål, historikeren stiller?
Introduktion til kilde 4.27: The nazi Seizure of Power – The Experience of a Single German Town 1922-1945
Sheridan Allens bog er en klassiker i amerikansk historiografi om Holocaust. I forordet skriver forfatteren, at hans projekt er at undersøge, hvordan et civiliseret demokrati kunne forfalde til et diktatur. Bogen blev genskrevet i 2014, og dette uddrag er fra den seneste version. Originalsproget er engelsk, men understående uddrag er oversat til dansk. Forfatteren anlægger en mikrohistorisk tilgang, idet han tager udgangspunkt i Northeim, som er en mindre tysk by med ca. 10.000 indbyggere i det overvejende protestantiske Niedersachsen. Sheridan Allen påpeger selv, at byen ikke er repræsentativ for alle tyske byer, idet byen havde uforholdsmæssigt mange statslige fastansatte, og fordi nazisterne fik så højt et stemmetal i byen (62% i juli 1932). Sheridan Allen følger byens borgere måned for måned mellem 1922 og 1945. Han undersøger alt fra den lokale skakklub til borgernes privatøkonomi og Gestapos hemmelige rapporter i byen. Bogen giver et ’nedefra og op’ studie i, hvordan og hvorfor det lykkedes nazisterne at få magten, og gennem sit fokus på den lille by fremanalyserer han andre perspektiver end dem, der er til stede hos de historikere, der har et nationalt tysk perspektiv. Fx fylder klasse langt mere end i klassiske fremstillinger, mens antisemitisme ikke er et tema, han går i dybden med. Hans kildearbejde afslørede, at jødehad ikke havde stort genklang i byen. Sheridan Allen skriver bl.a. ”Mange der stemte nazistisk ignorerede eller rationaliserede sig ud af partiets antisemitisme, på samme måde som de ignorerede andre ubehagelige aspekter af den nazistiske bevægelse (…).
Kort version:
I Northeim ligesom andre steder i Weimarrepublikkens Tyskland formede arbejderklassen et samfund i samfundet, næsten som en subkultur. Arbejderne havde deres egne sociale foreninger, økonomiske sammenslutninger og deres eget parti socialdemokratiet. (…) Klassebevidsthed var ikke det eneste solidaritetsbånd mellem socialdemokraterne. De var også bundet sammen af en fælles ideologisk forestilling om at bakke op om demokratiet. Enhver socialdemokratisk klub og forening havde sit formål og sine ønsker og for at nå frem til dem måtte man lære gå på kompromis og justere egne ønsker. Siden socialdemokratiet blev dannet i slutningen af 1900tallet havde partiet ikke kun været en skole for at lære demokratiets spilleregler, det var blevet et livsgrundlag for byens arbejderklasse. (…).
I 1930 hjemsøgte frygten byen, idet depressionen fra børsen på Wallstreet havde bredt sig i en dal i det centrale Tyskland. Det var depressionen eller snarere frygten for depressionen, der stærkest kom til at radikalisere borgerne i Northeim. Faktisk var selve byen ikke direkte ramt af depressionen. Den eneste gruppe der direkte blev ramt af depressionen, var byens arbejdere, det var dem der mistede deres arbejde og stod på gadehjørnerne uden at have noget at tage sig til og måtte klare sig med understøttelse. Men paradoksalt nok forblev arbejderne tro mod status quo, mens det var middelklassen, der kun i ringe grad blev ramt af depressionen, der vendte sig hen mod den nazistiske revolution. (…)
De socialdemokratiske ledere var ikke karismatiske mænd. De var blevet tillært langsomt at stige i graderne som fagforeningssekretærer, formænd for brugsforeninger og stillingerne internt i partiet på basis af deres evner og deres målbevidsthed ikke deres karismatiske tiltrækningskraft. Da de som unge voksede op, hørte de slogan som ’viden er magt’. I timevis efter arbejdet brugte fremtidens socialdemokratiske aspirerende ledere timer på at studere økonomi, historie og velfærdslove. ”. (…) Nazistpartiet var den første massebevægelse for middelklassen. Dets ledere helt ned til det laveste niveau, havde de evner som der krævedes af små forretningsdrivende. De vidste hvordan de effektivt fik praktiske ting gjort. (…) De var bekendte med at udarbejde reklamer, leje udstyr, indsamle penge og udarbejde notater. De havde et enormt kontaktnetværk, og kunne derfor hurtigt finde de kræfter der var brug for. (…) Deres middelklassenetværk og forretningserfaring betød at de var trænet i at være præcise, disciplineret, innovative og at passe på pengene. De som også havde kæmpet i krigen (1. verdenskrig) kendte også til hensynsløshed at følge ordre uden at spørge, og at udnytte en pludseligt opstået situation. Nazisternes ledere havde også småborgerskabets egenskaber ved deres intolerance, selvtillid og selvretfærdighed. (…) Den vigtigste faktor for nazisternes sejr var den klassemæssigt opdeling af byen. Der var sammenhængskraft i byen før nazisterne fik magten. Sammenhængskraften fandtes blandt middelklassens medlemmer og blandt arbejderklassens medlemmer, men den gik ikke på tværs til at omfatte alle byens borgere. Nazisternes sejr kan i vid udtrækning forklares med Northeims middelklasses ønske om at undertrykke de laverestående klasser og især deres politiske repræsentanter socialdemokraterne. Nazismen var det første effektive instrument til at kunne gøre dette. (…) Middelklassen havde et næsten paranoidt forhold til socialdemokratiet. De insisterede på at se socialdemokratiet som et marxistisk parti på et tidspunkt, hvor dette ikke var tidfælde. Middelklassen var fast besluttet på at skrue uret tilbage til en tidsalder, hvor den organiseret arbejderklasse ikke var i stand til at øve indflydelse på samfundet. De så deres eksistens truet af denne organisation (socialdemokratiet). (…)Den nazistiske revolution, især den politiske strategi ensretningen holdt folk opdelt, mens Gestapo tog sig af de individer der direkte ytrede modstand mod regimet. Det 3. Rige blev fastetableret og som begivenhederne senere viste krævede det en fremmed hær at fravriste Hitler magten. Men dette betyder ikke at borgerne i Northeim kunne lide Hitler. Efter 1935 var det lige meget hvordan de havde det med nazisterne, der var kun lidt de skulle gøre ved dem.
Kilde: Allen, W. S. (2014) The Nazi Seizure of Power. The Experience of a Single German Town, 1922-1945. Echo Point Books & Media. S. 16, 17, 24, 54, 143-144 og 296. Oversat af Kristian Iversen.