Eksempel på problemstillinger til kilderne 2.19 + 2.20 + 2.21 + 2.22 (klik på pilen):
Forklar kort AIDS-epidemiens spredning i Afrika fra 1980’erne og frem. Med udgangspunkt i Sydafrika hvilke udfordringer var der internt (i forhold til sydafrikanske politikere) og eksternt (i forhold til medicinalindustrien) med at få bekæmpet epidemien? Hvilken rolle kan sociale medier have i forhold til at erindre en fortrængt fortid?
Introduktion til kilde 2.20: Edwin Camerons AIDS-benægter talen 08.03.03
I 2003 benægtede Sydafrikas præsident Mbeki, at HIV førte til AIDS. Følgende tale er fra den berømte sydafrikanske HIV-aktivist og højesteretsdommer Edwin Cameron og blev afholdt på det amerikanske universitet Harvard. Cameron havde selv HIV, men han havde råd til at blive behandlet. Han var en af de stærkeste stemmer i modstanden mod AIDS benægtelse og i kampen for antiviral medicin.
Kort version:
Benægternes dødelige ansvar
Af Edwin Cameron
Det jeg vil tale om handler om to altafgørende begivenheder fra sidste århundrede. Den første handler om Holocaust, hvor en nazistisk stat forsøgte at gennemføre et folkedrab på 6 mio. mennesker især jøder. Den anden er AIDS pandemien. Den globale pandemi, der medbragte sygdom og død især i Afrika og i udviklingslande, på grund af HIV-virus.
Begge begivenheder er på forskellige måder symbolske for menneskehedens sårbarhed og fallit i forrige århundrede. Holocaust fordi denne begivenhed fortæller at efter sigende højt kultiveret mennesker kan være i stand til systematisk at begå folkedrab i en massiv skala. AIDS fordi reaktionen på denne sygdom fortæller at efter sigende højt kultiveret mennesker er er ude af stand til at gøre alt hvad de overhovedet kan for at forhindre sygdom i en massiv skala i udviklingslandene. (...)
Når det kommer til AIDS er mange forskere (i Afrika) fjolser, der er klemt op af en mur i indenrigspolitiske slagsmål. Men mange af dem har også et mere simpelt motiv (til at støtte benægtelse) Ifølge professor Peter Duesberg skyldes støtten til den udbredte AIDS konspirationsteori om at AIDS-epidemien er skabt af amerikanske bioteknologi, at den skaber jobsikkerhed for virologer og læger uden at den medfører nogen som helt fordele for sundheden.
(...)
For Sydafrika er betydningen af AIDS benægtelse monumental. Det kan ikke være andet end det eftersom vores præsident Thabo Mbeki offentligt har støttet den. Præsidentens påstande har medført forvirring og forfærdelse blandt almindelige sydafrikanere, med uundgåelige frygtelige konsekvenser midt i en epidemi, hvor oplysning og uddannelse omkring beskyttelse ændring af vaner har konsekvenser for liv og død.
Men endnu vigtigere er det at det har ødelagt og fortsat ødelægger vores bekæmpelse af sygdommen. Istedet for straks at iværksætte virksomme metoder for at dæmme op mod epidemien og minimere ødelæggelserne bliver regeringen ved med at reagere med tvetydighed, lammelse, afledning og undvigelse.
(...)
Indtil september 2002 kunne regeringen kun strække sig til at sige at den byggede sin politik på ‘forestillingen’ om at HIV førte til AIDS. Selv nu, siger regeringen at dets politik er baseret på ‘ideen’ om at HIV fører til AIDS. Den tvetydige tale, tvivlen om hvorvidt man vil handle er tragisk nok alt for tydeligt. (...)
(...)
Benægtelsens pris i form af lidelse og menneskeliv i manglen på en national handlingsplan er forfærdelig. Som den ledende AIDS-aktivist Zackie Achmat har sagt er dette ‘et Holocaust imod de fattige”.
(...)
Såvel Holocaust som AIDSbenægtelse minder os om vores svaghed og vores sårbarhed som mennesker. Men kampen for sandheden inspirerer os til tanke og handling.
Sandhed er frihed og gennem sandheden fremkommer muligheden for at opbygge, planlægge og handle. AIDS i Afrika hidkalder os til med al kraft at kæmpe for sandheden.
Kilde: Cameron, E. Benægternes dødelige ansvar. Tale afholdt på Harvard Law School. Fundet her: https://www.africa.upenn.edu/Urgent_Action/apic-90503.html(Oversat af Kristian Iversen)
Lang version:
Benægternes dødelige ansvar
Af Edwin Cameron
Det jeg vil tale om handler om to altafgørende begivenheder fra sidste århundrede. Den første handler om Holocaust, hvor en nazistisk stat forsøgte at gennemføre et folkedrab på 6 mio. mennesker især jøder. Den anden er AIDS pandemien. Den globale pandemi, der medbragte sygdom og død især i Afrika og i udviklingslande, på grund af HIV-virus.
Begge begivenheder er på forskellige måder symbolske for menneskehedens sårbarhed og fallit i forrige århundrede. Holocaust fordi denne begivenhed fortæller at efter sigende højt kultiveret mennesker kan være i stand til systematisk at begå folkedrab i en massiv skala. AIDS fordi reaktionen på denne sygdom fortæller at efter sigende højt kultiveret mennesker er er ude af stand til at gøre alt hvad de overhovedet kan for at forhindre sygdom i en massiv skala i udviklingslandene. (...)
Når det kommer til AIDS er mange forskere (i Afrika) fjolser, der er klemt op af en mur i indenrigspolitiske slagsmål. Men mange af dem har også et mere simpelt motiv (til at støtte benægtelse) Ifølge professor Peter Duesberg skyldes støtten til den udbredte AIDS konspirationsteori om at AIDS-epidemien er skabt af amerikanske bioteknologi, at den skaber jobsikkerhed for virologer og læger uden at den medfører nogen som helt fordele for sundheden.
Afrikansk AIDSbenægtelse indeholder også racemæssige konspirationsteorier. Benægterne benægter fakta om AIDS og erstatter forklaringerne med en grotesk usand konspirationsteori om at virksomheder, forskere og læger og sygeplejersker har et plot om at ramme afrikanere fordi de er sorte.
Et dokument af ukendt oprindelse blev delt af Sydafrikas ledende parti, ANC sidste år om at en forening af hvide vestlige interesser havde politiske og kommercielle interesser i at fremhæve antiviral medicin. Interesser der skulle nedgøre, udnytte og dræbe afrikanere ved hjælp af giftig medicin.
For Sydafrika er betydningen af AIDS benægtelse monumental. Det kan ikke være andet end det eftersom vores præsident Thabo Mbeki offentligt har støttet den. Præsidentens påstande har medført forvirring og forfærdelse blandt almindelige sydafrikanere, med uundgåelige frygtelige konsekvenser midt i en epidemi, hvor oplysning og uddannelse omkring beskyttelse ændring af vaner har konsekvenser for liv og død.
Men endnu vigtigere er det at det har ødelagt og fortsat ødelægger vores bekæmpelse af sygdommen. Istedet for straks at iværksætte virksomme metoder for at dæmme op mod epidemien og minimere ødelæggelserne bliver regeringen ved med at reagere med tvetydighed, lammelse, afledning og undvigelse.
I noget tid har Mbeki forholdt sig i tavs i forhold til at støtte op om eller gå imod AIDS benægterne. Men i en af sine få referencer til AIDS tidligere i år beskrev han sygdommen som skabt af fattigdom og underudvikling, hvilket er et ekko fra AIDS benægterne.
I januar 2003 inviterede hans sundhedsminister Manto Tshabalala-Msimang en prominient AIDS benægter Dr Robert Giraldo til at holde oplæg til et møde for Sydafrikas sundhedskomite. Det kommer ikke bag på nogen at Giraldo udtalte “overførslen af AIDS fra en person til en anden er en myte” og “den homoseksuelle overførsel af epidemien i Vesten og den heteroseksuelle overførsel i Afrika er påstande uden validering i videnskaben”. (...)
Indtil september 2002 kunne regeringen kun strække sig til at sige at den byggede sin politik på ‘forestillingen’ om at HIV førte til AIDS. Selv nu, siger regeringen at dets politik er baseret på ‘ideen’ om at HIV fører til AIDS. Den tvetydige tale, tvivlen om hvorvidt man vil handle er tragisk nok alt for tydeligt. (...)
Selvom HIV nu kan er en tilstand, der kan holde i ave medicins, nægter regeringen fortsat at forpligte sig til en national handlingsplan for AIDS. Det selvom fremskridtene fra sidste år i forhandlingerne mellem medicinalvirksomhederne, NGO'erne og to styrelser lagde grundlaget for en plan.
Benægtelsens pris i form af lidelse og menneskeliv i manglen på en national handlingsplan er forfærdelig. Som den ledende AIDS-aktivist Zackie Achmat har sagt er dette ‘et Holocaust imod de fattige”.
Man kan nu undgå at dø af AIDS. Gennem behandling, opfølgning, og adækvat pleje. AIDS er ikke længere en dødelig sygdom. Jeg ved dette fra mit eget liv, som havde været slut for 3 - 4 år siden uden medicinen.
Hverken som HIV-positiv eller som dommer er jeg istand til at ignorere kampen for sandheden og undgå at på ind i denne kamp og advokater og retssystemet må nu tage affære.
Såvel Holocaust som AIDSbenægtelse minder os om vores svaghed og vores sårbarhed som mennesker. Men kampen for sandheden inspirerer os til tanke og handling.
Sandhed er frihed og gennem sandheden fremkommer muligheden for at opbygge, planlægge og handle. AIDS i Afrika hidkalder os til med al kraft at kæmpe for sandheden.
Kilde: Cameron, E. Benægternes dødelige ansvar. Tale afholdt på Harvard Law School. Fundet her: https://www.africa.upenn.edu/Urgent_Action/apic-90503.html (Oversat af Kristian Iversen)