Eksempel på problemstillinger til kilderne 3.1 + 3.2 + 3.3 (klik på pilen):
Forklar kort hvilke politiske, økonomiske og ideologiske forudsætninger der var for dannelsen af nationalforsamlingen i 1789. Hvilke klager og krav havde forskellige dele af 3. standen op til revolutionen i 1789?
Introduktion til kilde 3.1: Cahiers de doléances (1789)
Klagebreve henviser til de ca. 60.000 breve, der er nedskrevet mellem marts og april fra alle 3 stænder. Det franske folk blev opfordret til at skrive deres håb og deres klager til den franske konge, og deres indhold blev diskuteret d. 5. maj 1789 på stænderforsamlingen. Det var ikke meningen, at brevene skulle udfordre styreformen, men at de skulle komme med råd til evt. reformer. Brevene fra 1. og 2. stand viste interessant nok, at de fleste, der skrev, var villige til at opgive deres privilegerede stilling i forhold til skattebetalingen. Dog ønskede 1. standen at bevare den katolske kirkes privilegerede status i Frankrig mht. lovgivning og uddannelse, mens 2. standen udtrykte - på linje med det oplyste borgerskab - utilfredshed med det uretfærdige gamle styre. Mange af 3. standens breve var udarbejdet efter standardbreve, som de oplyste patrioter havde sendt ud fra Paris. Ofte blev brevene nedskrevet af advokater eller præster med myndighedspersoner til stede, mens folk, der ikke kunne læse eller skrive, sagde deres klager højt. Derfor kan der være ændret i teksten i forhold til de talte ord. I 2018 og 2019 opfordrede præsident Macron også den franske befolkning til at skrive klagebreve om borgernes utilfredshed.
Kort version:
Fleurs, Sezanne - Distriktet:
De overvældende mange misforhold og den sørgelige elendighed har gjort indbyggerne på landet ligeglade. De er faldet hen i dvaskhed og sløvhed, hvad der er det mest farlige for et lands velstand. Folk lider. Mange tør ikke gifte sig, da ægteskabet blot fører til en tilværelse, som er fuld af besværligheder og bekymringer… hvor man bebyrdes med skatter, hoveri, sure pligter og alle mulige afgifter. En familie vil blive en belastning, da man kun kan se frem til et ulykkeligt og elendigt liv for børnene.
(...)
I vil også finde lykkelige mennesker, som synes at være af en helt anden natur. Det er privilegerede, der som jer næres af folkets marv og ben og lever i et liv i overflod….
Cherveux, Saint-Maixent-distriktet
I de sidste 12-15 år har alle godsejere i sognet forhøjet fæste - og forpagtningsafgifterne på deres gårde så meget, at indbyggerne ikke længere er i stand til at betale deres afgifter, ej heller la taille og andre statsskatter … Der er derfor sket en betydelig affolkning. Når mange fæstere og forpagtere indser, at de ikke kan betale, forlader de deres hjem og gårde … I dag er disse fattige og nødstedte landarbejdere og daglejere i en så skrækkelig situation, at selv det mest barbariske hjerte må fyldes af medlidenhed …. Den ulykkelige far skal for de 6 sous, han kan tjene om dagen, dække alle udgifter og skaffe mad og husly til sine 4-5 små børn. Skatteopkræverne viser sig jævnligt og foretager udpantning for de sidste års skatter ved at fjerne den gryde, som de bruger til deres suppe, og den vandkedel, de bruger, når de skal skolde lus og lopper. Selv en halv skæppe mel plyndredes de for. Alle disse ulyksalige forhold bringer disse elendige folk til tiggerstaven…
Letteguives , Rouen-distriktet
Kongen skal forbyde godsejerne at forpagte flere gårde ud til den samme forpagter, da dette får mange urimelige følger. Storbønder med flere gårde ud til den samme forpagter, da dette får mange urimelige følger. Storbønder med flere gårde holder færre køer - derfor bliver der mindre kød, mælk, smør og gødning, og jorden bliver dyrket dårligere. De fattige bliver arbejdsløse, da der bliver brug for færre karle og tjenestefolk…
(...)
Herved er storbønderne blevet herrer over fødevarepriserne og det almene vel. De vælger med at sælge deres korn og gemmer det i flere år, hvis de kan. Det får et brød til at stige til 4 sous pundet. De høje priser ødelægger al handel, så folk ikke har råd til at købe andre varer end brød. Nogle fattigfolk kan kun få dækket halvdelen af deres behov; andre slet ingen, så de må dø af sult.
Duclair, Rouen-Distriktet
Vi kræver en lempelse af de strenge straffe. Hæderlige borgere må aldrig udsættes for tortur…. Retssagerne skal foregå under tilstedeværelse af mindst 2 dommere og være offentlige efter forhøret…. Den anklagede skal have ret til frit at kunne vælge en forsvarer. Dommen skal afsiges i fuld offentlighed…
(...)
Kilde: Anders Bjørn: "Leve revolutionen", s. 24, Forlaget Columbus, 1990
Lang version:
3 klager fra bønderne:
Fleurs, Sezanne - Distriktet:
De overvældende mange misforhold og den sørgelige elendighed har gjort indbyggerne på landet ligeglade. De er faldet hen i dvaskhed og sløvhed, hvad der er det mest farlige for et lands velstand. Folk lider. Mange tør ikke gifte sig, da ægteskabet blot fører til en tilværelse, som er fuld af besværligheder og bekymringer… hvor man bebyrdes med skatter, hoveri, sure pligter og alle mulige afgifter. En familie vil blive en belastning, da man kun kan se frem til et ulykkeligt og elendigt liv for børnene.
Folkets skæbne afgøres af små tyranner i byerne, nemlig de seigneurer, der gør krav på de mest undertrykkende og slavebindende rettigheder. I rige folk i byen, som har ejendomsretten til gårdene - nedlad jer for en gangs til at forlade jeres palæer, jeres slotte og jeres byer! … Nedlad jer til at kaste et blik på de stakkels mennesker, der træller for jer. Hvad vil I så komme til at se i vore landsbyer, på vores marker! Afkræftede mænd med ansigter, der er visnede af fattigdom og skam. Kvinder, der stønner over deres frugtbarhed, børn i laser og pjalter.
I vil også finde lykkelige mennesker, som synes at være af en helt anden natur. Det er privilegerede, der som jer næres af folkets marv og ben og lever i et liv i overflod….
Cherveux, Saint-Maixent-distriktet
I de sidste 12-15 år har alle godsejere i sognet forhøjet fæste - og forpagtningsafgifterne på deres gårde så meget, at indbyggerne ikke længere er i stand til at betale deres afgifter, ej heller la taille og andre statsskatter … Der er derfor sket en betydelig affolkning. Når mange fæstere og forpagtere indser, at de ikke kan betale, forlader de deres hjem og gårde … I dag er disse fattige og nødstedte landarbejdere og daglejere i en så skrækkelig situation, at selv det mest barbariske hjerte må fyldes af medlidenhed …. Den ulykkelige far skal for de 6 sous, han kan tjene om dagen, dække alle udgifter og skaffe mad og husly til sine 4-5 små børn. Skatteopkræverne viser sig jævnligt og foretager udpantning for de sidste års skatter ved at fjerne den gryde, som de bruger til deres suppe, og den vandkedel, de bruger, når de skal skolde lus og lopper. Selv en halv skæppe mel plyndredes de for. Alle disse ulyksalige forhold bringer disse elendige folk til tiggerstaven…
De fattige tiggere får højest en sølle skilling eller to i almisse fra gejstligheden og adelen…. Der burde oprettes et fattighus i hvert sogn, hvor de virkelig fattige kunne få føden og de arbejdsduelige et arbejde.
Letteguives , Rouen-distriktet
Kongen skal forbyde godsejerne at forpagte flere gårde ud til den samme forpagter, da dette får mange urimelige følger. Storbønder med flere gårde ud til den samme forpagter, da dette får mange urimelige følger. Storbønder med flere gårde holder færre køer - derfor bliver der mindre kød, mælk, smør og gødning, og jorden bliver dyrket dårligere. De fattige bliver arbejdsløse, da der bliver brug for færre karle og tjenestefolk…
Sådanne storbønder med flere gårde, ja hele sogne, har beslaglagt græsgangene i sognene, inclusive fælleden, som de har opdyrket. De fattige… er af seigneurene blevet nægtet adgang til at benytte fælleden og lade deres får og kvæg græsse dér.
Herved er storbønderne blevet herrer over fødevarepriserne og det almene vel. De vælger med at sælge deres korn og gemmer det i flere år, hvis de kan. Det får et brød til at stige til 4 sous pundet. De høje priser ødelægger al handel, så folk ikke har råd til at købe andre varer end brød. Nogle fattigfolk kan kun få dækket halvdelen af deres behov; andre slet ingen, så de må dø af sult.
Småborgernes klager:
Salmonville-la Riviére, Rouen-distriktet
Frihandelsaftalen med England har fået al manufakturproduktion i kongeriget til at gå tilbage. Tilbagegangen hænger også sammen med den almindelige arbejdsløshed, som som igen har sin rod i den almindelige, vedvarende elendighed og afmatning… Det eneste effektive middel vil være at afbryde enhver forbindelse med denne nation, der er jaloux på Frankrigs velstand og ikke skyr noget middel for at svække det.
Ymare, Rouen-distriktet
Alle maskiner, uanset hvilke, bør ødelægges. De gør mange familier arbejdsløse...og bruger dem i en situation med fødevaremangel - de er simpelthen skyld i alt ondt. Det så man sidste vinter, hvor alle ulykker synes at have samlet sig for at hjemsøge menneskeheden.
Håndværkere i Point-L’Abbé, Bretagne
Gid det ville behage Hans Majestæt at gøre alle afgiftssatser på vin, brændevin og alle andre drikkevarer ens for alle indbyggere…. Der findes ingen større uretfærdigheder end dette, at den fattige skal betale mere end den rige for sådanne varer, som er mere nødvendige for tredjestanden end for adelen og gejstligheden… alle klostre bør nedlægges og overgå til Hans Majestæt, så statsgælden kan blive betalt.
Duclair, Rouen-Distriktet
Vi kræver en lempelse af de strenge straffe. Hæderlige borgere må aldrig udsættes for tortur…. Retssagerne skal foregå under tilstedeværelse af mindst 2 dommere og være offentlige efter forhøret…. Den anklagede skal have ret til frit at kunne vælge en forsvarer. Dommen skal afsiges i fuld offentlighed… Mindst 6 dommere skal medvirke til arrestordrer, som kun kan udstedes, hvis et flertal på mindst 4 mod 2 ønsker det. Kun i forbindelse med grove forbrydelser må der ske arrestationer og fængslinger uden en foreløbig kendelse. Det betyder, at kongelige arrestordre uden om retsvæsenet og vilkårlige arrestationer skal afskaffes.
Daglejere og arbejdere i Pont-L’Abbé
VI erklærer og bevidner herved at bourgeoisiet i Pont-l Abbé har afvist at lytte til vores klager og modtage vores ønsker om at få vores egne krav med i det fælles klagebrev…. For 8 dage siden valgte vi nogle repræsentanter for de forskellige sogne og bydeles daglejere og arbejdere. Selvom vi gjorde alt muligt for at optræde sømmelige… Ville disse herrer ikke lytte til vore klager og protester…. Da vi blev bortvist af borgerskabet, blev vi enige om at holde møde i Saint-Saveur kirken for at nedfælde alle vores klager og protester mod byens borgerskab. Siden disse politiske valgmøder begyndte, har de ikke gjort andet end at modarbejde os.
Klagebrev fra det parisiske borgerskab
I det franske monarki tilhører den lovgivende magt nationen og kongen i forening. Kongen alene har den udøvende magt. Skatter kan kun pålægges af nationen. (...) Indtil alle borgere som ønskeligt forenes i en almindelig og fælles repræsentation for alle klasser, skal tredjestandens borgere udgøre mindst halvdelen af de delegerede… Kongens person er hellig og ukrænkelig. Tronfølgen er arvelig inden for det regerende dynasti, fra mand til mand, den førstefødte først. Kvinder og deres efterkommere er udelukket.
Kilde: Anders Bjørn: "Leve revolutionen", s. 24, Forlaget Columbus, 1990