Derfor historie

Forklarkort, hvilken stilling kvinderne havde i Frankrig i tiden omkring 1789. Hvilke politiske mål kæmpede flere kvinder for i revolutionsårene og hvad fik de ud af Den Franske Revolution?

Da Louis den 16. indkaldte til en stænderforsamling, opfordrede han (mandlige) franskmænd til at skrive klagebreve om de problemer, de oplevede. En anonym kvindegruppe fra tredjestanden skrev også klagebreve, hvilket var usædvanligt og brød op med at det ellers udelukkende var mænd, der udtalte sig politisk på skrift. Klagebrevene blev kopieret og delt ud blandt borgerskabets politisk engagerede kvinder. Der blev gjort grin med brevene, og falske satiriske klagebreve fra ’kvinder’ blev sendt i omløb. På satiresiderne i aviserne blev der gjort grin med de kvindelige klagebreve som satirisk fik afsendere som fra ’en tjenestepige på 102 år’ og fra ’luderne i Paris”. Understående kilde er skrevet af en anonym kvinde fra det oplyste borgerskab i provinsen.

En kvinde, der er forbløffet over tavsheden fra sit eget køn - som ellers netop burde have så meget at fremføre, så mange overgreb at kæmpe imod og så mange klager at fremsætte - drister sig til at hæve sin røst til forsvar for den fælles sag midt i den almindelige revolutionære tilstand. Det hævdes, at man overvejer at give negrene deres frihed og at folket, der har været næsten lige så slavebundet, skal have dets rettigheder tilbage. Disse gode ting skylder man filosofien, som oplyser nationen. Kan det passe, at den tier hvad, angår os? - Eller er det ikke snarere mændene, der nægter at lytte til dens stemme og ikke reagerer på dens oplysning, men fortsat vil gøre os til ofre for dens oplysning, men fortsat vil gøre os til ofre for deres storsnudethed og uretfærdighed? Jeg ved godt, at min protest i første omgang synes uigennemtænkt. Man vil råbe op om, at kvinders adgang til stænderforsamlingen er en latterlig indbildskhed. Det har jo altid været gældende for kvinder, at de skulle arbejde, adlyde og holde mund! Perverse, uretfærdige mænd! Hvorfor kræver I en højere moral hos os end hos jer selv? (...)

Kilde: Paule Marie Duhet et al.: Cahiers de doleances des Femmes en 1789, s. 47, Paris, 1981.

En kvinde, der er forbløffet over tavsheden fra sit eget køn - som ellers netop burde have så meget at fremføre, så mange overgreb at kæmpe imod og så mange klager at fremsætte - drister sig til at hæve sin røst til forsvar for den fælles sag midt i den almindelige revolutionære tilstand. Det hævdes, at man overvejer at give negrene deres frihed og at folket, der har været næsten lige så slavebundet, skal have dets rettigheder tilbage. Disse gode ting skylder man filosofien, som oplyser nationen. Kan det passe, at den tier hvad, angår os? - Eller er det ikke snarere mændene, der nægter at lytte til dens stemme og ikke reagerer på dens oplysning, men fortsat vil gøre os til ofre for dens oplysning, men fortsat vil gøre os til ofre for deres storsnudethed og uretfærdighed? Jeg ved godt, at min protest i første omgang synes uigennemtænkt. Man vil råbe op om, at kvinders adgang til stænderforsamlingen er en latterlig indbildskhed. Det har jo altid været gældende for kvinder, at de skulle arbejde, adlyde og holde mund! Perverse, uretfærdige mænd! Hvorfor kræver I en højere moral hos os end hos jer selv? Hvorfor tvinger I os en vanærende lov, når det er jer, som har lært at gøre os bløde og modtagelige for kærlige ord ved kneb og list? Hvilken ret har I til at lade som om vi burde kunne modstå jeres uanstændige pres, når I ikke selv magter at styre jeres ubændige lyster?

Kilde: Paule Marie Duhet et al.: Cahiers de doleances des Femmes en 1789, s. 47, Paris, 1981.

OPSKRIFT TIL, HVORDAN MAN ANALYSERER NETOP DENNE TYPE KILDE (KLIK)