Møderne i Udenrigspolitisk nævn er lukkede møder. Disse optegnelser blev derfor nedskrevet under mødet, men lagt i udenrigsministeriets arkiv.

1. Situationen i og omkring Afghanistan.

Udenrigsministeren ville efter ønske fra formanden vente med den bredere drøftelse af de politiske implikationer på længere sigt til de fraværende medlemmer af Nævnet var tilbage fra Grønland. Han ville derfor blot give en kort opdatering af den militære situation. Indsætningen af specialstyrker den 20. oktober 2001 havde markeret, at de militære kamphandlinger i Afghanistan nu var inde i en anden fase. Fra amerikansk side var det tilkendegivet, at flere operationer af denne type var undervejs i Afghanistan. Generelt var det vurderingen, at operationerne fremover ville koncentrere sig om fastholdelse af luftherredømmet suppleret med luftangreb mod enkeltstående mål af strategisk betydning. Den amerikanske strategi ville være karakteriseret ved fastholdelse af initiativ og overrumplende indsættelse af bl.a. specialstyrker, der angreb fjenden, hvor han var svagest. En forudsætning for de videre operationer var rådighed over baser i bl.a. Pakistan, hvor man nu havde specialstyrker og et redningsberedskab placeret i lufthavne i Pasni, Jacobabad og Dalbandin. Det forventedes ikke, at der i længere perioder ville blive indsat større landstyrker i Afghanistan.

Det syntes som om, støtte til en offensiv udført af den Nordlige Alliance indtil videre havde haft lavere prioritet end angreb rettet mod al-Qaida og Taleban. Der var dog på det seneste rapporteret om mere intensive amerikanske bombeangreb mod Taleban-stillinger på den nordlige front. Det kunne derfor ikke udelukkes, at den Nordlige Alliance ville rykke frem mod Kabul. Det var dog vurderingen, at den Nordlige Alliances rolle fra amerikansk side ville blive nøje afvejet med hensynet til de efterfølgende politiske muligheder for etablering af et troværdigt afghansk styre. At repræsentanter fra den Nordlige Alliance i de seneste dage havde givet udtryk for frustrationer over, at USA ikke slog hårdt nok ned på de nordlige Taleban-stillinger understøttede for så vidt denne vurdering.

Udover USA deltog Storbritannien, Canada og Australien direkte eller indirekte i de militære operationer med flådestyrker, herunder ubåde samt transport-, overvågnings- og kampfly. Den amerikanske administration havde forlænget den mulige horisont for den militære operation med tilkendegivelser om, at operationen kunne fortsætte langt ind i næste år. USA's forsvarsministerium havde samtidig understreget, at man havde styrker, der kunne agere også i en hård afghansk vinter. Derimod var det mere uvist, om de afghanske oppositionsstyrker kunne fastholde en offensiv, og hvorvidt USA kunne understøtte disse logistisk under alle vejrforhold. Ramadanen, der begyndte den 15. november, ville måske - men også kun måske - lægge en dæmper på krigshandlingerne. Men det måtte forventes, at den USA-ledede koalition forberedte sig på en længerevarende militær operation med et uformindsket pres på Taleban-styret.