Bilag 2: Notat om militær bistand til USA’s antiterror-operation (”Operation Enduring Freedom”), 27.november 2001 (0,9 normalside)
Dette interne notat blev udarbejdet i Statsministeriet og forelagt Statsministeren. Notat blev offentliggjort 31.10.2018.
Den 28.oktober 2001 modtog den daværende statsminister, en henvendelse fra den amerikanske ambassadør, der henviste til præsident Bush’s værdsættelse af Danmarks beredvillighed til at bidrage til kampen imod den fælles trussel, som udgøres af den internationale terrorisme. USA værdsatte navnlig den danske villighed til i princippet at sende militære styrker til at bistå de amerikanske. Danmark opfordredes til at lade sig repræsentere ved et militært forbindelseshold ved det operative hovedkvarter (Central Command), som har kommandoen over de styrker, der er indsat i operation ”Enduring Freedom” i Afghanistan imod Taliban-styret og Al Qaida.
I en umiddelbar reaktion på henvendelsen henvistes til, at man betragtede opfordringen som et led i en proces, der indledt med den politisk/diplomatiske, retlige, finansielle, efterretningsmæssige og militære bistand til USA efter den 11. september. Opfølgningen af denne proces måtte gives den fornødne tid, også i forbindelse med politiske beslutninger i Danmark.
Den 30. oktober 2001 rådførte regeringen sig med det Udenrigspolitiske Nævn i sagen. I begrundelsen for at besvare den amerikanske henvendelse positivt henvistes til Danmarks fulde solidaritet med. USA’s selvforsvar under FN-pagtens kapitel 7, artikel 51, imod terrorangrebet i denne kamps forskellige aspekter. Det betonedes, at linjen gjaldt hvad enten solidariteten fandt udtryk kollektivt i NATO eller kanaliseredes bilateralt. Formålet og retsgrundlaget var og er ens. Derfor var der logisk konsekvens i at besvare henvendelsen positivt. Det understregedes, at der med afsendelsen af forståelsesholdet til hovedkvarteret i Tampa, Florida, ikke var lagt op til videregående konkrete foranstaltninger. Det gjordes samtidig klart, at samarbejde og koordination med USA i sagens natur ville kunne munde ud i beslutninger, der kræver stillingtagen af Folketinget. Alene EL tilkendegav som bekendt dissens mod regeringens hensigt i Udenrigspolitisk Nævn.
Kilde: Rasmus Mariager og Anders Wivel (red.): Uvildig udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak, bind 4, Krigsudredningen 2019, s. 221-222.