a. I forbindelse med flagdagen for Danmarks udsendte den 5. september 2021 holdt statsminister Mette Frederiksen en tale på Christiansborgs Slotsplads.

Lige nu oplever vi en dybt ulykkelig situation efter næsten tyve års internationalt engagement i Afghanistan.

En katastrofe.

For Afghanistan. For afghanerne. For piger. For kvinder. For os alle.

De billeder, vi ser. De historier, vi hører. Det er så brutalt. Og forkert. Og smerteligt.

Særligt for jer, der selv har været udsendt.

Nogle af jer er vendt stærkere hjem, end I tog ud. Modnet af ansvar og erfaring.

Andre er kommet hjem med ar på krop eller på sjæl. En særlig tanke skal i dag gå til jer, hvor de frygtelige billeder og historier fra Afghanistan kan rive op i gamle sår. Ingen af jer er glemt. […]

I lyset af de seneste ugers ulykkelige udvikling – rejser sig der sig uundgåelige spørgsmål. Og jeg hører det igen og igen: Var tyve års indsats det hele værd?

Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at tvivlen melder sig, når man kigger på Afghanistan i disse dage. Og ingen forstår helt, tror jeg, hvor smerteligt det er i mange gode danske familier.

Jeg vil sige til alle jer, der henover årene har arbejdet, kæmpet og bragt store ofre i Afghanistan.

I har, hver enkelt af jer, bidraget til den nødvendige kamp mod terrorisme.

I har været med til at sikre andres sikkerhed – i Danmark og hos vores allierede.

I har ydet jeres til, at en hårdt prøvet afghansk befolkning i en periode har oplevet noget af den frihed og det liv, som alle mennesker på jordkloden bør have.

En ny generation er vokset op med skolegang, lægehjælp, pigers rettigheder, kvinders rettigheder.

I har vist, at der er en anden vej. Et andet liv. Det håb kan ingen tage fra afghanerne igen.

b. Som afslutning på nytårstalen den 1. januar 2022 kom statsministeren ind på den nye udenrigspolitiske situation.


Vi lever i en tid, hvor verden igen er mere urolig.

Et aggressivt Rusland mod øst. Afghanistans kollaps. Migrationspres. Indskrænkninger af kvinders ret til abort. Terrorisme. Vores demokratiske værdier trædes under fode.

I år er det 50 år siden, Danmark besluttede at træde ind i det europæiske fællesskab.

EU startede som en kul- og stålunion. Nu kæmper vi for, at det bliver en klimaunion.

Danmark skal være i hjertet af vores eget kontinent. For alternativet. Det findes ikke. Et svagt Europa giver et svagt vesten. Verden har behov for det modsatte.

Vi skal stå fast på vores værdier. Og vi skal styrke vores sikkerhed. Sammen med vores vigtigste partner USA og vores andre allierede i NATO.