Derfor historie

Hvilke forudsætninger var der for europæernes kolonisering af Mellem- og Sydamerika? Hvordan er koloniseringen blevet fremstillet af europæere i samtiden og i 1930'ernes Mexico? Forklar evt. forskelle i fremstillingerne.

Toribio Motolinia kendes bedst ved navnet Motolinia. Han var en af 12 franciskanske munke, der rejste til Aztekernes hovedstad Tenochtitlán i 1523 som led i etableringen af det spanske styre i Mexico. Kirkens autoriteter og de sekulære ledere var ofte uenige om, hvordan den nye koloni skulle styres. Motolinía skrev History of the Indians of New Spain, som blev færdiggjort i 1541. Han var tilhænger af at skulle konventere de indfødte til kristendommen, men han var kritisk over for spaniernes grusomme behandling af de indfødte. I dette afsnit skriver han om, hvordan kopper ramte Tenochtitlán fra 1523 og frem:

En beretning om hvornår og hvordan de første munke ankom til Det Nye Spanien og om de forfølgelser og plager der ramte landet.

I det herrens år 1523. Den 25. januar, på dagen hvor den hellige Sankt Paul blev gjort kristen. På denne dag rejste ærværdige fader Martin af Valencia sammen med 11 munke ud fra Spanien til Anáhuac. (…)

De ankom med afladsblade fra paven og med en særlig mission fra kongen om at konvertere indianere, de indfødte folk i Anáhuac, der nu hedder ’Det Nye Spanien’.

Gud blandede sig og sendte 10 skrækkelige plager til såvel indfødte som udlændinge i dette land.

Den første plage var kopper og det begyndte på følgende måde. Da Hernan Cortés var kaptajn og guvernør på dette tidspunkt. (…) Kopper havde aldrig ramt landet indtil en syg sort slave, der bragte sygdommen med sig. På dette tidspunkt havde Det Nye Spanien et enormt antal indbyggere lige indtil kopper begyndte at hjemsøge indianerne. Det udviklede sig til en enorm pestilens og i visse område døde halvdelen af menneskene i andre blev lidt færre ramt. Indianerne anede ikke hvad de skulle stille op med denne sygdom. De var vant til at tage hyppige bade (der var offentlige og fælles) og det fortsatte de med lige meget om de var raske eller syge. De faldt om i stakkevis og døde som væggelus i hopetal.

Mange døde også af sult, fordi de ikke kunne tage sig af hinanden længere, give hinanden brød eller andet mad. I mange husstande døde alle medlemmer, hvilke gjorde det umuligt at begrave de døde. Husene blev jævnet med jorden fordi stanken blev for stærk, således at de gamle huse nu fremstod som stendynger af grave. Indianerne kaldte kopper for ’det store spedalskhed’ fordi de som blev ramt blev vansiret af buler og ar ligesom med spedalskhed.

(...)

Kilde: Uddrag af ’De indfødtes historie i Det Nye Spanien’ af Toribio Motolinia. (Oversat af Kristian Iversen)

Ordforklaring:

• New Spain: Spaniernes ord for det område, der dækker det nuværende Mexico.
• Brødre: Henviser til de religiøse ordener der tog ud for at sprede det kristne budskab blandt indfødte i Amerika.
• Afladsblade: Aflad er et begreb i den romersk-katolske kirke, og henviser til at kirken kan give tilgivelse for synder, hvis disse deles med en katolsk præst.

En beretning om hvornår og hvordan de første munke ankom til Det Nye Spanien og om de forfølgelser og plager der ramte landet.

I det herrens år 1523. Den 25. januar, på dagen hvor den hellige Sankt Paul blev gjort kristen. På denne dag rejste ærværdige fader Martin af Valencia sammen med 11 munke ud fra Spanien til Anáhuac. (…)

De ankom med afladsblade fra paven og med en særlig mission fra kongen om at konvertere indianere, de indfødte folk i Anáhuac, der nu hedder ’Det Nye Spanien’.

Gud blandede sig og sendte 10 skrækkelige plager til såvel indfødte som udlændinge i dette land.

Den første plage var kopper og det begyndte på følgende måde. Da Hernan Cortés var kaptajn og guvernør på dette tidspunkt. (…) Kopper havde aldrig ramt landet indtil en syg sort slave, der bragte sygdommen med sig. På dette tidspunkt havde Det Nye Spanien et enormt antal indbyggere lige indtil kopper begyndte at hjemsøge indianerne. Det udviklede sig til en enorm pestilens og i visse område døde halvdelen af menneskene i andre blev lidt færre ramt. Indianerne anede ikke hvad de skulle stille op med denne sygdom. De var vant til at tage hyppige bade (der var offentlige og fælles) og det fortsatte de med lige meget om de var raske eller syge. De faldt om i stakkevis og døde som væggelus i hopetal.

Mange døde også af sult, fordi de ikke kunne tage sig af hinanden længere, give hinanden brød eller andet mad. I mange husstande døde alle medlemmer, hvilke gjorde det umuligt at begrave de døde. Husene blev jævnet med jorden fordi stanken blev for stærk, således at de gamle huse nu fremstod som stendynger af grave. Indianerne kaldte kopper for ’det store spedalskhed’ fordi de som blev ramt blev vansiret af buler og ar ligesom med spedalskhed.

(…)

Den anden plage var det enorme tab af menneskeliv, der skete som følge af erobringen af Det Nye Spanien. Du skal nemlig vide at på det tidspunkt da Hernan Cortés landede på kysten af dette land, var han som altid fuld af energi og han indgød mod i sine mænd til at erobre det indre af landet. Efter lange vandringer nåede de til Tlaxcallan en af de største og mest befolkningsrige områder i landet. De slog lejr i nogle djævletempler i en lille by der hed Tecoautzinco. Spanierne kaldte det Torrecilla, fordi det ligger på en bakke, og mens han var der, var der femten dages krig med indianerne. Indianderne blev kaldt Otomierne, og var lige så lave bønder. De forsamlede sig i modstand. (…) Spanierne kæmpede modigt imod Otomierne, og rygterne om kampene spredte sig til magthaverne i Tlaxcallán. der så blev venner med spanierne og gav dem gaver og hengivenhed. (…)

Den store hersker af Mexico, hvis navn var Moteuczoma, tog fredsommeligt imod dem. De fik en majestætslig modtagelse og Hernan Cortez fik juveler og gaver og kunne herefter i flere dage drage frit rundt i Mexico. På et tidspunkt ankom Pánfilo de Narváez med flere mennesker og flere heste. Mange flere end Hernan Cortés. De kom under Cortés flag og handlede med overmod og arrogance. De havde blind tiltro til egne våben og styrke. De ydmygede dem (de indfødte) på en sådan måde at indianerne endte med at ville drive dem ud af byen og de (de indfødte) begynde at føre krig mod dem (…) Spanierne omringede Mexico og indtog alle veje, og kæmpede om vandet, De holdt fast ved, at hverken nødhjælp eller andre varer kunne komme ind i Mexico. Kaptajnerne på dæmningsvejene førte grusom krig (…). Efter at de havde revet bygninger ned og blokeret vejene, havde de i løbet af flere dage erobret Mexico. I denne krig døde et enormt antal mennesker på begge sider og man siger at der døde flere end dem, der døde i Jerusalem, da Titus og Vespasian ødelagde det. (…)

Den tredje plage var en enorm hungersnød efter, Mexico var blevet indtaget, da de på grund af de meget store krige, ikke havde noget at spise; (…)

(…)

Den sjette plage var guldminerne. (…) Det antal indianske slaver, der er døde i dem kan ikke tælles. Dette lands guld var som en anden kalv, som blev forgudede som en Gud. (…)

Den syvende plage var opførelsen Mexico City. I de første år døde der flere mennesker her end der døde ved opførelsen af ​​Jerusalems tempel. (…) Især når de afmonterede djævelens hovedtempler døde mange indianere. Det tog mange år, før templerne var blevet rykket op med rode. (…)

Den ottende plage var de slaver, der blev kastet ind i minerne. De havde så travlt, at de efter nogle år måtte få slaver alle steder fra for at kunne støbe jern. (…)

Kilde: Uddrag af ’De indfødtes historie i Det Nye Spanien’ af Toribio Motolinia. (Oversat af Kristian Iversen)

Ordforklaring:

• New Spain: Spaniernes ord for det område der dækker det nuværende Mexico.
• Brødre: Henviser til de religiøse ordener der tog ud for at sprede det kristne budskab blandt indfødte i Amerika.
• Afladsblade: Aflad er et begreb i den romersk-katolske kirke, og henviser til at kirken kan give tilgivelse for synder, hvis disse deles med en katolsk præst.

OPSKRIFT TIL, HVORDAN MAN ANALYSERER NETOP DENNE TYPE KILDE (KLIK)