Eksempel på problemstillinger til kilderne 2.6 + 2.7 + 2.8 (klik på pilen):
Hvilke forudsætninger var der for europæernes kolonisering af Mellem- og Sydamerika? Hvordan er koloniseringen blevet fremstillet af europæere i samtiden og i 1930'ernes Mexico? Forklar evt. forskelle i fremstillingerne.
Introduktion til kilde 2.8: Diego Riveras murmaleri ’Den spanske erobring af aztekerne’ (1935)
Den mexicanske, marxistiske, ateistiske kunstner Diego Riveras vægmaleri hænger på det nationale palads i Mexico City. Den viser hans fortolkning af den spanske kolonisering af Mexico. Rivera var del af den nationale vækkelse i Mexico, der i 1920’erne og frem malede vægmalerier med politiske budskaber, der især var centreret omkring at fremhæve de indfødtes rolle i Mexicos historie.
