Podcast om erindringssteder om epidemierne i København
Et erindringssted er en kondenseret fortælling om fortiden, som en gruppe er fælles om. Eksempler på erindringssteder kan være monumenter, historiske slagmarker eller historiske personer, der har en særlig symbolsk og central betydning for et erindringsfællesskab. Du skal udarbejde en historisk podcast om epidemiernes historie fortalt gennem erindringssteder om epidemier i København. Du skal gå på nettet og finde information om erindringsstederne listet længere nede på denne side, og i din podcast skal du komme ind på, om det er et villede eller ikke-villede erindringssted samt det materielle, funktionelle og symbolske lag af erindringsstedet. (læs mere herom i Derfor historie, kap. 4, afsnit 8).
Opskrift til en historisk podcast:
Podcasts vinder i stigende grad indpas i forhold til historieformidling. Podcasts kan nemt og hurtigt videreformidles og er nemmere tilgængeligt sammenlignet med bøger. Ligesom fiktion kan podcasts virke enormt engagerende og dermed efterlade tydelige erindringsspor hos lytterne. Dog skal man huske, at som ved alle andre typer kilder, skal man være kildekritisk i forhold til det, som fortælles.
Podcastens opdeling: (opdel podcast ud fra indhold og sæt tid af til indslag)
Tidssekvens | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
Indslag |
Målgruppe: | Inden du udarbejder din podcast, så tag stilling til, hvem din målgruppe er. Du skal selvfølgelig tilpasse sværhedsgraden af sprog, historisk kompleksitet osv. i forhold til din målgruppe. |
|---|---|
Struktur: | Ha’ en tydelig struktur med en indledning, hvor du beskriver dit projekt/spørgsmål. Et afsnit hvor spørgsmålene besvares og en afrunding til sidst, hvor du samler op i forhold til målet for din podcast. |
En eller flere der taler: | Tag stilling til, om det er en person, der udtaler sig som en ekspert, eller om der skal være en interviewer og en ’ekspert’ - eller to personer der diskuterer. |
Sprog: | Tal langsomt og tydeligt og gerne med pauser. Brug sproget til at skabe stemninger og billeder til den som lytter. F.eks. ” For udenlandske besøgende beskrives København ofte som en af verdens mest ’livable’ byer, der er grøn og fuld af liv. Men sad du i en tidsmaskine ville du kunne se at særlige perioder i byen har været præget af død og ødelæggelse forårsaget af epidemier (…) og”du står nu på Garnisons kirkegård en sommerdag. Folk soler sig og nyder fredagen. I skyggen af en grav fra 1918 (…) |
Musik: | Brug evt. underlægningsmusik, som passer til stemningen, du ønsker at skabe. |
Erindringsstederne du skal undersøge er sat i punktform nedenunder denne tekst, og rækkefølgen kan bruges til at beskrive epidemiernes historie fra pesten i middelalderen til AIDS-erindringen i dag. Du kan med fordel genlæse kapitlet i Derfor historie, der står i parentes for bedre at kunne analysere erindringsstedet. I modsætning til de andre kapitler i bogen er epidemiernes erindringssteder mest glemselssteder i kraft af manglen på villede erindringssteder. Det er derfor vanskeligt at bruge en klassisk model for villede erindringssteder på monumenter og steder.
- Medicinsk Museion Bredgade København (museum for medicinsk kulturarv, men oprindeligt bygning opført til Kirurgisk Akademi. Udstilling indeholder flere genstande lægevidenskaben herunder humoralpatologien (kapitel 2, afsnit 1)
- Garnisons kirkegård/den kommunale pestkirkegård. Pesten i København og begravelser (Kapitel 2, afsnit 2 og se endvidere følgende kilde)
- Blegdamshospitalet (hvor Panum nu ligger): Kopper i København (kapitel 2, afsnit 3 og se endvidere følgende kilde)
- Lægeforeningens huse (Brumleby): Kolera i København (kapitel 2, afsnit 4)
- Sølvgade kasserne (i dag studieboliger) (kapitel 2, afsnit 5 og se endvidere følgende kilde)
- Regnbuepladsen/Rådhuspladsen AIDS i København. (kapitel 2, afsnit 6 og se endvidere følgende kilder fra Zetland og Aidsfondet)