Studietur i København. Byvandring om epidemiernes historie
Når du går i byen, er der ikke mange monumenter af personer med betydning for epidemiernes historie. Epidemierne har kun i ringe grad sat sig spor i form af villede erindringssteder, der skal minde borgerne om en særlig fortid. Men under de pudsede bygninger og især på byens mange gravpladser kan man, hvis man dykker ned i kilderne, opdage, i hvor høj grad epidemierne har sat sit præg på byen. Du skal nu lave en byvandring, der skal gennemføres på en studietur til København med udgangspunkt i følgende steder (find selv evt. andre eller alternative steder):
- Medicinsk Museion Bredgade København (museum for medicinsk kulturarv, men oprindeligt bygning opført til Kirurgisk Akademi. Udstilling indeholder flere genstande lægevidenskaben herunder humoralpatologien (kapitel 2, afsnit 1)
- Garnisons kirkegård/den kommunale pestkirkegård. Pesten i København og begravelser (kapitel 2, afsnit 2 og se endvidere følgende kilde)
- Blegdamshospitalet (hvor Panum nu ligger): Kopper i København (kapitel 2, afsnit 3 og se endvidere følgende kilde)
- Lægeforeningens huse (Brumleby): Kolera i København (kapitel 2, afsnit 4)
- Sølvgade kasserne (i dag studieboliger) (kapitel 2, afsnit 5 og se endvidere følgende kilde)
- Regnbuepladsen/Rådhuspladsen AIDS i København. (kapitel 2, afsnit 6 og se endvidere følgende kilder fra Zetland og Aidsfondet)
Opskrift på en byvandring:
Når du skal forberede en byvandring, skal du først lægge en plan for ruten og overveje, om den skal ledes med en guide eller indtales i en podcast.
Du kan finde oplysninger på hjemmesider herunder institutionernes hjemmeside eller i lokalhistorisk materiale. Her er nogle punkter, du skal være opmærksom på, når du udarbejder en byvandring.
Målgruppe: | Hvem er målgruppen for din byvandring, og hvordan skal du tilpasse sprog, tema og kompleksitet i forhold til denne målgruppe? |
|---|---|
Tema: | Hvad er temaet for byvandringen? Skal der være et tydeligt narrativ? Opstil 4-5 hovedspørgsmål, som bliver besvaret gennem byvandringen. |
Omfang: | Hvor lang skal byvandringen vare? Skal deltagerne gå eller cykle mellem stop? |
Planlægning af stop: | Hvilke bygninger, pladser eller monumenter er relevante at tage udgangspunkt i? |
Hvis I tager udgangspunkt i en bygning: | Hvilken tidsperiode er bygningen fra? Hvilket materiale er brugt til bygningen? Hvilke proportioner er der i bygningen? Hvilken funktion har bygningen? Er der en arkitekt, der har tegnet bygningen? Er bygningen typisk for sin tidsperiode? Er der detaljer fra bygningen, som I ønsker at uddybe? |
Anekdote/kilde: | Den lille historie: Kan bygningen sige noget bredere om menneskesyn eller magt i den tidsperiode, den er opført? Er der en kilde i relation til bygningen eller monumentet, som kan give indblik i den lille historie. |
Selve byvandringen: | Hver gang en person skal tale, så stå et højt sted og tal højt. Hav øjenkontakt med deltagerne og hav noter om indholdet. Fx stikord på et stykke papir. Påpeg detaljer ved bygningen, som åbner op for jeres narrativ. Når man er færdig med et stop, præsenterer man kort bygningen og temaet for næste stop. |
Opsamling: | Besvar kort hovedspørgsmålene, som blev præsenteret i begyndelsen af byvandringen. |
