Derfor historie

Hvorfor sluttede terrorregimet og hvilke dele af revolutionen levede videre under Napoleon? Hvilken rolle spillede Den Franske Revolution for udviklingen af fransk nationalisme og er der noget der glemmes i deres erindring?

Den franske præsident Macron holdt denne tale i forbindelse med 150 året for den franske republik foran en mindre gruppe, der netop var givet fransk statsborgerskab. Talen blev afholdt i Pantheon bygningen i Paris, der oprindeligt var tænkt som en kirke, men som efter revolutionen i 1789 blev indrettet som mausoleum for nationens store personligheder. Ved indgangen til bygningen er der indskriften ”Til store mænd, fædrelandets kærlighed. I skrivende stund er 76 franske borgere begravet her (herunder 4 kvinder).

(...)

At blive fransk betyder at være forankret i bevidstheden om at republikken er skrøbelig og at der skal kæmpes ved hvert daggry, erobres hver dag, og være republikansk patriotisme til stede i hvert øjeblik. Republikken er ikke naturgivent, aldrig helt fuldført, og jeg siger her i dag også til vores ungdom: Republikken skal altid forsvares eller erobres. (…)

Frihed først og fremmest den elskede frihed som prises i La Marseillaise. At være fransk betyder at elske friheden med passion. (…) Det er frihed at kunne vælge sine ledere og at have retten til at stemme, hvilket er forbundet med at acceptere beslutningerne fra de folkevalgte, folkets kollektive frihed. Der er frihed i bevidstheden og frihed i sekularismen (adskillelse af kirke og stat), en unik ordning der garanterer friheden til at tro eller til at undlade at tro, hvilket er forbundet med ytringsfriheden der også indbefatter retten til blasfemi. Jeg siger dette på et tidspunkt, hvor retssagen i forbindelse med mordene i januar 2015 er begyndt (Retssagerne i forbindelse med terroren mod tegnerne på bladet Charlie Hebdo). At være fransk betyder retten til at grine og til at gøre grin med og til at lave karikaturer, en rettighed som Voltaire påstod var kilden til alle andre frihedsrettigheder. At være fransk betyder altid at være på frihedskæmpernes side især nu når censuren breder sig.

Lighed. At være fransk indbefatter anerkendelsen af at kvinder og mænd har samme ret til værdighed. At være fransk betyder kærlighed til retfærdigheden herunder: Afskaffelsen af privilegierne og menneskerettighederne fra 1789, stemmeret, afskaffelse af slaveriet i 1848, stemmeret til kvinder i 1944, myndighedsalder blev sænket til 18 i 1974, afskaffelsen af dødsstraffen i 1981.

(...)

France kæmpede for den sociale republik, dvs. idéen om at enhver borger, må være i stand til at kunne bygge et liv gennem arbejde og indsats lige meget hvilken baggrund man kommer med. Vi er stadigvæk meget langt væk fra dette ideal. Hvor mange børn i Frankrig møder måske ikke diskrimination på grund af deres hudfarve eller deres navn? Hvor mange døre er ikke lukket for unge mænd eller kvinder fordi de ikke kommer fra ’gode’ områder? Der er endnu ikke lighed i muligheder i vores republik. Dette tema har første prioritet for min administration. (…)

Broderskab: At være fransk betyder at man ser ens landsmænd mere som mere end en klods om benet. Vores nation er speciel fordi vi har udviklet en velfærdsstat, en model for social beskyttelse, der ikke efterlader nogen på gaden. Dette system, enestående i verden, virker kun takket være de skrøbelige respektfulde bånd, der kan blive kappet af vold og had. Derfor spiller republikkens tjenere, politiet, embedsmænd, borgmestre, de folkevalgte og de som kæmper imod vold, racisme, og antisemitisme en afgørende rolle og de som angriber disse vil blive fordømt og inden for lovens rammer retsforfulgt. De som angriber ordensmagten eller de folkevalgte vil ikke få succes grundet solidaritetsbånd og engagement. Vores velfærdsstat har gennem den pandemi (corona) vi har været igennem vist dets mulighed for at støtte op om alle i Frankrig og vi må huske på det mod som vores pleje og sygehuspersonale har udvist, de frivillige, naboer der har hjulpet hinanden igennem denne svære krise. (…) Men broderskab kan ikke blomstre uden at alle anerkender at andre kan have brug for hjælp og håndsrækning. Og det er også borgerens og ikke kun statens ansvar at hjælpe. Det er derfor deltagelse er altafgørende og man kan ikke ofre noget for fællesskabet, hvis man ikke føler sig forbundet med fællesskabet ikke kun gennem tanken om en social kontrakt, men også gennem opbakningen til en fælles kultur, historie, værdisæt og skæbnefællesskab vi alle er en del af.

(...)

Kilde: Macron, E. (2020). The Panthéon Speech. Oversat af: Kristian Iversen

Kære Matthew, Nora, Patricia, Catherine, og Anna

Jeg ved at dette er et bevægende øjeblik for jer og jeres familier.

I er ikke kun i gang med at forfølge en drøm om at blive franskmænd, I gør det også på et helt særligt sted, Vores Panthéon, hvor store kvinder og mænd hviler, æret af deres land, nu jeres land og hvad mere er I fejrer dette på republikkens fødselsdag.

At blive fransk statsborger betyder andet end individets ret til at forfølge private interesser, det betyder at være borger der biddrager til det fælles bedste. Det er et bevis for ens ansvar for ens landsmænd og dyrkelsen af republikkens dyder, der indbefatter rettigheder og pligter. Men med pligter som det vigtigste. At blive fransk betyder at være forankret i bevidstheden om at republikken er skrøbelig og at der skal kæmpes ved hvert daggry, erobres hver dag, og være republikansk patriotisme til stede i hvert øjeblik. Republikken er ikke naturgivent, aldrig helt fuldført, og jeg siger her i dag også til vores ungdom: Republikken skal altid forsvares eller erobres. (…)

Frihed først og fremmest den elskede frihed som prises i La Marseillaise. At være fransk betyder at elske friheden med passion. (…) Det er frihed at kunne vælge sine ledere og at have retten til at stemme, hvilket er forbundet med at acceptere beslutningerne fra de folkevalgte, folkets kollektive frihed. Der er frihed i bevidstheden og frihed i sekularismen (adskillelse af kirke og stat), en unik ordning der garanterer friheden til at tro eller til at undlade at tro, hvilket er forbundet med ytringsfriheden der også indbefatter retten til blasfemi. Jeg siger dette på et tidspunkt, hvor retssagen i forbindelse med mordene i januar 2015 er begyndt (Retssagerne i forbindelse med terroren mod tegnerne på bladet Charlie Hebdo). At være fransk betyder retten til at grine og til at gøre grin med og til at lave karikaturer, en rettighed som Voltaire påstod var kilden til alle andre frihedsrettigheder. At være fransk betyder altid at være på frihedskæmpernes side især nu når censuren breder sig.

Lighed. At være fransk indbefatter anerkendelsen af at kvinder og mænd har samme ret til værdighed. At være fransk betyder kærlighed til retfærdigheden herunder: Afskaffelsen af privilegierne og menneskerettighederne fra 1789, stemmeret, afskaffelse af slaveriet i 1848, stemmeret til kvinder i 1944, myndighedsalder blev sænket til 18 i 1974, afskaffelsen af dødsstraffen i 1981. Du er ved at indtræde i en smuk og storslået historie af lighed i rettigheder en rejse der endnu ikke er færdiggjort. Péguy, Jaurès, Blum, Mendès France kæmpede for den sociale republik, dvs. idéen om at enhver borger, må være i stand til at kunne bygge et liv gennem arbejde og indsats lige meget hvilken baggrund man kommer med. Vi er stadigvæk meget langt væk fra dette ideal. Hvor mange børn i Frankrig møder måske ikke diskrimination på grund af deres hudfarve eller deres navn? Hvor mange døre er ikke lukket for unge mænd eller kvinder fordi de ikke kommer fra ’gode’ områder? Der er endnu ikke lighed i muligheder i vores republik. Dette tema har første prioritet for min administration. (…) Lighed er også en væsentlig bestanddel af rettigheder og pligter. Lighed for loven indbefatter at republikken altid kommer før gruppers særrettigheder. Der vil derfor aldrig i Frankrig være plads til dem som i deres Guds navn eller i en fremmed magts navn forsøger at implementere særlove for én gruppe. Nej – Republikken er udelelig og accepterer ikke separatistiske eventyr. Derfor vil en lov imod separatisme blive lanceret i efteråret.

Broderskab: At være fransk betyder at man ser ens landsmænd mere som mere end en klods om benet. Vores nation er speciel fordi vi har udviklet en velfærdsstat, en model for social beskyttelse, der ikke efterlader nogen på gaden. Dette system, enestående i verden, virker kun takket være de skrøbelige respektfulde bånd, der kan blive kappet af vold og had. Derfor spiller republikkens tjenere, politiet, embedsmænd, borgmestre, de folkevalgte og de som kæmper imod vold, racisme, og antisemitisme en afgørende rolle og de som angriber disse vil blive fordømt og inden for lovens rammer retsforfulgt. De som angriber ordensmagten eller de folkevalgte vil ikke få succes grundet solidaritetsbånd og engagement. Vores velfærdsstat har gennem den pandemi (corona) vi har været igennem vist dets mulighed for at støtte op om alle i Frankrig og vi må huske på det mod som vores pleje og sygehuspersonale har udvist, de frivillige, naboer der har hjulpet hinanden igennem denne svære krise. (…) Men broderskab kan ikke blomstre uden at alle anerkender at andre kan have brug for hjælp og håndsrækning. Og det er også borgerens og ikke kun statens ansvar at hjælpe. Det er derfor deltagelse er altafgørende og man kan ikke ofre noget for fællesskabet, hvis man ikke føler sig forbundet med fællesskabet ikke kun gennem tanken om en social kontrakt, men også gennem opbakningen til en fælles kultur, historie, værdisæt og skæbnefællesskab vi alle er en del af. Dette er hvad republikken handler om.

(…)

Altså, Matthew, Nora, Patricia, Catherine, Anna: Det er i dag op til jer sammen med så mange andre at bære flammen videre i løftet om at republikken må blomstre i disse stormfulde tider. Så hver gang et flag sænkes – Rejs det. Hver gang nogen truer det så forsvar det fordi andre før jer har forsvaret det. Lad os alle samles: Jer som netop er trådt ind i det nationale fællesskab og jer der er født og opvokset her. Alle er vi børn af republikken. (…) Lad os sammen forme et forenet Frankrig der kan sejre i alt. Med styrke i ånden træder I ind i republikken i dag for at bære flammen. Og ja, det er med oprejst pande vi i så lang tid har kunne fortsætte med at sige. Længe leve republikken. Længe leve Frankrig.

Kilde: Macron, E. (2020). The Panthéon Speech. Oversat af: Kristian Iversen

OPSKRIFT TIL, HVORDAN MAN ANALYSERER NETOP DENNE TYPE KILDE (KLIK)