Den danske ambassade i USA sendte efter terrorangrebet den 11. september 2001 jævnligt indberetninger til det danske udenrigsministerium for at orientere om situationen i USA. Indberetningerne var hemmelige, men blev afklassificeret den 4. januar 2019. De sproglige fejl (for eksempel slåfejl), der optræder i den originale tekst, er bibeholdt.

USA er i krig. Endnu ikke bogstaveligt, men psykologisk er man. Og forberedelserne er i fuld gang med en beslutsomhed, som næppe er set siden Pearl Harbor [Flådebase på Hawaii, som blev angrebet af japanske luftstyrker den 7. december 1941], og USAs indtræden i Anden Verdenskrig. Denne gang er fjenden "terrorisme" i alle dets afskygninger.

Kampen vil tage tid, meget lang tid, og det indgår i forberedelserne. Alle ressourcer sættes ind. Selv om det militære aspekt optager mediebilledet, nok ikke mindst i USA, står det klart, at kampen vil omfatte hele spektret af økonomiske, politiske, diplomatiske og militære midler.

Målet er sejr, intet mindre. For USA er spørgsmålet eksistentielt og svaret sort/hvidt - det godes kamp mod det onde.

Derfor er alt andet end fuld opbakning for lidt. Især når det gælder venner og allierede. [...]

Såvel State Department [det amerikanske udenrigsministerium] som Pentagon har oplyst, at der endnu ikke er truffet beslutning om, hvordan en militær operation vil komme til at se ud. Det er derfor også uafklaret, hvad USA måtte have behov for fra NATO, og om en eventuel anmodning om støtte vil blive fremsat overfor Alliancen som helhed eller overfor enkeltnationer på bilateral basis. Den meget direkte reference til Storbritannien i præsident Bush´ tale i Kongressen tyder imidlertid på, at Storbritannien vil komme til at stå side om side med USA. [...]

Det er også sandsynligt, at USA efter en indledende fase med traditionelle militære virkemidler som flyangreb og indsættelse af især specialstyrker, vil videreføre indsatsen som en mere langsigtet, strategisk operation, hvor militære, økonomiske, diplomatiske og politiske instrumenter. vil blive taget i brug i en integreret proces. En sådan tilgang er ikke bare interessant som koncept, men nødvendig i praksis hvis man på længere sigt skal komme terrorismen til livs. En indsats alene med militære midler vil ganske enkelt ikke løse problemet, og det er der en klar erkendelse af i Washington. I forbindelse med en mulig langsigtet, strategisk indsats kan organisationer som EU og NATO i forening tænkes at komme til at spille en ikke uvæsentlig rolle.