Dokumentarfilmen Armadillo fik meget opmærksomhed efter sin udgivelse i maj 2010. Her giver Henrik Ø. Breitenbauch, som er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, sin fortolkning af filmen.

Filmen er nemlig en redigeret virkelighed og ikke den endelige historie om Danmarks engagement i Afghanistan. Fortællingen lider dermed af samme svaghed som store dele af debatten om og mediedækningen af Afghanistan: alle tager de den almindelige soldats lokale oplevelse og erfaringer som det centrale udgangspunkt. Og alle kommer de dermed til at lide af et taktisk tunnelsyn, fordi fokuseringen på den militære indsats på det helt lokale niveau skygger for de andre typer af indsatser i form af opbygning af statslige, regionale og lokale administrationer og services samt afghanske sikkerhedsstyrker. […]

Argumentet i Armadillo er, at krig er et voldsomt fænomen, som grundlæggende er noget skidt. At krig kan have store personlige omkostninger for soldaterne, både psykiske og fysiske - selvom den også portrætterer et maskulint fællesskab af den type som netop smedes mest intenst under pres. Det er heller ikke sikkert, at de unge mænd, der vil strømme ind og se den, bliver direkte frastødt af denne eventyrlige ekstremoplevelse. Filmen viser tillige, at de lokale beboere i området ikke stoler på, at den militære indsats kan hjælpe dem imod Taleban, hverken i nat eller i morgen, og argumenterer dermed indirekte for, at indsatsen ikke bærer frugt. Men den viser ikke hvad der foregår andre steder i Afghanistan end netop i området omkring denne yderste forpost.

Det er ikke en dårlig ting, at filmen for mange vil understrege, at krig er noget skidt. En demokratisk offentlighed må og skal løbende forholde sig kritisk til krig som samfundsfænomen, især når samfundet er i krig. Det militære og det civile må netop kontinuerligt arbejde for, at de ikke bliver som hinanden. Men at krig er noget skidt er også en banal observation. Den vigtige pointe er - som også var præsident Obamas, da han modtog Nobels fredspris i Oslo sidste år - at krigen nogle gange er nødvendig, og når den er det, så er den en god ting.