Læs mere
Forlaget Plenum
Privat / Skole
Login ▾

Kapitel 10: EU og dansk udenrigspolitik

Lektiespørgsmål

  1. Når du læser lektien til i dag, så beskriv kort de tre etaper, som EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik har gennemløbet, dvs.:
    a) at skabe sikkerhed gennem økonomisk samarbejde.
    b) at skabe sikkerhed gennem blød magt.
    c) at skabe sikkerhed gennem hård magt.
  2. Hvis lektiemængden ønskes mindre: Alle i klassen læser de første 1,5 side af kapitlet, til og med begrebsboksen, samt den sidste side i kapitlet. Studér i denne sammenhæng nøje begreberne i begrebsboksen. Herudover læser gruppe 1 om EU’s første rejsedestination, gruppe 2 om EU’s anden rejsedestination og gruppe 3 om EU’s tredje rejsedestination. Skriv gode notater til jeres rejsedestination og anvend gerne teoretiske begreber fra de forrige lektioner.

Øvelser i timen

  1. Start med den lille beregningsopgave, som hører til kapitel 10.
  2. Grupperne parres med hinanden i en matrixstruktur og fremlægger de tre udenrigspolitiske etaper for hinanden.
  3. Indtegn nu de tre rejsestop i EU’s udenrigspolitiske udvikling på dit rutekort fra kapitel 1.
  4. Derefter diskuterer klassen fordele og ulemper for Danmark ved, at EU nu er slået ind på den hårde rute på det sikkerhedspolitiske område.
  5. Inddrag nu de to andre udenrigspolitiske målsætninger: udenrigsøkonomi og idépolitik og undersøg, hvorvidt udenrigsøkonomiske beslutninger (fx ift. det indre marked) og idépolitiske beslutninger, fx at optage et nyt kandidatland jf. københavnerkriterierne er overstatslige eller mellemstatslige.
  6. Tag udgangspunkt i resultaterne på de tre udenrigspolitiske områder, og vurder, om EU burde trækkes ud af rutekortet (væk fra det multilaterale spor) og sættes foran rutekortet, som aktører der skubber Danmark i en bestemt retning på rutekortet?
  7. Prøv i par at finde ud af, hvad PESCO-samarbejdet mere konkret går ud på. Fremlæg jeres resultater for de to, der sidder bagved jer.
  8. Prøv herefter at søge på ”Københavnerkriterierne”, som blev vedtaget i København i 1993 samt ”Ukraine som kandidatland til EU”. Anvend sikkerhedsstigen, som blev præsenteret i kapitel 7, til at analysere, hvilke tanker som kan ligge bagved, at EU tildeler Ukraine status som kandidatland. Hvilke udenrigspolitiske målsætninger er vigtige i denne sammenhæng?
  9. Se eventuelt dokumentaren: “External action: at the heart of European diplomacy” eller klik her.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Plenum

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Plenum

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)