Derfor historie

Hvilket syn var der på epidemiske sygdomme i Europa i midten af 1800-tallet? Hvordan reagerede danske medborgere på koleraepidemien? Hvad skal der, med udgangspunkt i koleraepidemien, til for, at en befolkning agerer samlet i en epidemi?

Charles blev født i København d. 25. august og grundlagde vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Han skrev dagbog i årene 1853-1854. Første gang, han nævner koleraen, er 27 juni 1853. Ofte har han kun skrevet om antallet af døde på dagen, hvorefter han fortalte om sin egen dag.

Mandagen den 27. Jun

Fra Torsdagen den 23. Juni havde den saakaldte ’indiske epidemiske Cholera’ raset her i Byen, og bortrevet indtil Dato 22 Mennesker som døde, 21 Mennesker var angrebne af den. Man formoder at dette Onde, skulde være bragt med det østindiske Skib som kom hertil i disse Dage, i det at nogle af Mandskabets Klæder, era blevne bragte til deres Hjem i Nyboder, hvorfra ogsaa Choleraen udbredte sig, men; men da vi i dag og De forgaaende Dage har faaet nogen Regn haaber man at dette snart vil standses.

Fredagen den 8. Juli

Smukt Veir. Megen varme – Af Choleraen var 51 Angrebne hvoraf 18 døde Siden Torsdagen den 7. juli. Altsaa er det Beviis paa Sygdommens tiltagen og Udbredelse. Overalt gjøres derfor Anstalter for at standse dette fremherskende Onde, der oprettes Anmeldelsessteder for Cholerasyge, Lazarether oprettes hvortil især Casernerne bliver brugte; men med Guds Hjælp haaber man at sætte en grændse for denne epidemiske Sygdom.

Lørdagen d. 9. Juli

Smukt Veir; Men megen varme – I hvorved det er behageligt at have smukt Veir, saa er det dog paa den anden Side, ikke mindre end behageligt at have saadan Varme og en saa beplumret, trykkende Luft, som vi nu i en Række af 8 Dage have havt. Derfor er ogsaa et saadant Veir, ikke mget passende til at kunne standse den herskende Sygdom, hvorfor man ogsaa – Da en frisk Luft er det bedste Middel til at forhindre Sygdommen fra at gribe videre om sig – Stadig vander Gader og Stræder, saa at der for det meste er en frisk og kølig Luft i de fleste Gader. Uagtet disse og flere andre Forholdsregler, som era grebne af Sundhedscollegiet, er der dog 48 Angrebne og 24 Døde, siden den foregaaende Dags Middag.

Kilde: Københavns Stadsarkiv

Mandagen den 27. Jun

Fra Torsdagen den 23. Juni havde den saakaldte ’indiske epidemiske Cholera’ raset her i Byen, og bortrevet indtil Dato 22 Mennesker som døde, 21 Mennesker var angrebne af den. Man formoder at dette Onde, skulde være bragt med det østindiske Skib som kom hertil i disse Dage, i det at nogle af Mandskabets Klæder, era blevne bragte til deres Hjem i Nyboder, hvorfra ogsaa Choleraen udbredte sig, men; men da vi i dag og De forgaaende Dage har faaet nogen Regn haaber man at dette snart vil standses.

Fredagen den 1. Juli

Meget regn. Fra Choleraens Begyndelse 84, Anmeldte hvoraf 47 døde – Smukt Veir

Fredagen den 8. Juli

Smukt Veir. Megen varme – Af Choleraen var 51 Angrebne hvoraf 18 døde Siden Torsdagen den 7. juli. Altsaa er det Beviis paa Sygdommens tiltagen og Udbredelse. Overalt gjøres derfor Anstalter for at standse dette fremherskende Onde, der oprettes Anmeldelsessteder for Cholerasyge, Lazarether oprettes hvortil især Casernerne bliver brugte; men med Guds Hjælp haaber man at sætte en grændse for denne epidemiske Sygdom.

Lørdagen d. 9. Juli

Smukt Veir; Men megen varme – I hvorved det er behageligt at have smukt Veir, saa er det dog paa den anden Side, ikke mindre end behageligt at have saadan Varme og en saa beplumret, trykkende Luft, som vi nu i en Række af 8 Dage have havt. Derfor er ogsaa et saadant Veir, ikke mget passende til at kunne standse den herskende Sygdom, hvorfor man ogsaa – Da en frisk Luft er det bedste Middel til at forhindre Sygdommen fra at gribe videre om sig – Stadig vander Gader og Stræder, saa at der for det meste er en frisk og kølig Luft i de fleste Gader. Uagtet disse og flere andre Forholdsregler, som era grebne af Sundhedscollegiet, er der dog 48 Angrebne og 24 Døde, siden den foregaaende Dags Middag.

Søndagen den 10. Juli

Smukt Veir. Af Cholerasyge var der 56 Angrebne og 32 Døde, hvilket betydelige Antal faaer mange til at frygte desmere for den. Man siger at Choleraen for det mest indtræffer imellem de Fattige, eller Saadanne mennesker som føre et uordentligt livnet, men dette er ikke just Tilfældet, thi saaledes have vi mistet Digteren Boye, Sognepræst ved Garnisons Kirken. Han døde paa sit Landsted på Strandveien 62 aar. Henad Eftermiddagen kl. 3 fik vi Regn, som var meget velgjørende efter den lange Varme og Tørke, som vi have havt.

Onsdagen den 13. Juli

Megen Varme, kun lidt Regn. Uagtet alle de Love og Forholdsregler, som era fattede ikke alene af Sundhedscommissionen men ogsaa af en Mængde Comiteer, som have sammen stillet sig, for at udrydde eller i det mindste formindske denne Sygdom, saa har den dog tværtimod udbredt sig mere, idet nemlig 85 era Angrebne af bemeldte Syge og 46 Døde; men man har dog stedse Haab om at denne Destruction snart vil ophøre eller i alt Fald mildner. I det Hele er 560 Angrebne og 310 Døde.

Torsdagen den 14. Juli

Megen Varme. Megen Varme – Intet Under er det derfor at saa mange Mennesker blevne angrebne af denne Sygdom, saaledes er 84 Angrebne og 57 Døde, hvilket betydelige Antal maa faae mange til at tænke paa den nærforstaaende død.

Fredagen den 15. Juli

Hvilken Sorgens Dag! Fra Jorden foer a Sjæle, hvis Bortgang saa tungt blev begrædt – Disse to tilhørte salid Md. Hertzog og salig Md. Jensen. (…) Af Choleraen er 85 Angrebne hvoraf 60 Døde, hvilket denne pressende Varme meget fremskynder, dog fik vi nogen Regn, men den kunde ikke forfriske noget. (…)

Lørdagen d. 16. Juli

Ligesaa forfærdeligt som Varmen stiger ligesaa forfærdeligt stiger Antallet paa de Cholerasyge; thi fra den foregaaende dags Middags kl 12 er 153 Angrebne og 68 Døde, iblandt hvilke Sidste ogsaa Md. Jørgensen, Hr. Christensen, Agent Brindums Jomfru, Hr Staatsraad Dr. Thal, Hr Professor Dr. Withusen og vor arbeitsomme gamle Svend Svensstrup vare. Saaledes er blot i Academiegades døde 8 mennesker, hvilket Antal er meget betydeligt i saadan en lille Gade.

Søndagen den 17. juli

Stedse griber Cholerasygen videre om sig og det er nu kommen saa vidt at 350 era Anmeldte og 137 Døde. Et Beviis paa hvor stor de Dødes Antal er at en Forordning er udkommet, hvori staaer at alle Snedkermestere maa forfærdige Liigkister, da alle Liighusene era overfyldte med døde Mennesker, som ingen Kiste kan faae (…) Da vi nu have havt Torden i Nat haaber man at denne Syge snart mildnes (…)

Mandagen den 18. Juli

Af Cholera Sygdommen er 292 Anmeldte og 170 Døde; altsaa i det Hele 1524 Angrebne og 802 Døde – Man seer ikke andet end Liig. Som stadig væk blive kjørte bort. Fra om Morgenen kl. 6 til om Aftenen kl. 7 kjøres med Liig.

Onsdagen den 20. Juli

Af Choleratilfælde er 305 Angrebne og 136 døde. I alt 2146 Angrebne og 1098 Døde. Vi har i det sidste havt megen Regn, hvilket vist vil sætte en Grændse for Sygen. Om aftenen var Hr Svendsen hos os. (…)

Tirsdagen den 26. Juli

Smukt Veir, men megen varme: Af Cholera Epidemien er 230 Angrebene og 131 Døde, hvilket Antal synes at bevise at Sygdommen er i Aftagende. I det Hele er der saaledes 4031 Angrebne og 2041 Døde. Paa denne Dag blev min søster August, idet hun nemlig fik en saa forfærdelig diarrhoe, at vi henad Eftermiddagen maatte sende Bud efter Lægen (Dr. Professor Svitzen) som ordinerede noget ind at svede paa.

Onsdagen den 27. Juli

Var det Gudskelov lidt bedre med min Søster. Endivdere er foruden de andre Læger, der ere døde endvidere era Dr. Bramsen død.

Torsdagen d. 28. Juli

Megen Regn. Af Choleraen var 279 Anmeldte og 184 Døde. I det Hele altsaa 4413 Angrebne og 2314 Døde. Med Augusta fik det meget bedre (…)

Onsdagen d. 3. August

Smukt Veir. Af Choleraen var 21 Angrebne og 10 Døde. Følgelig i alt 7247 Angrebene og 3990 Døde. Om Eftermiddagen fik vi ud at see de Telte, som ere opslaaede paa Amagerfælles (…)

Onsdagen den 21. September

Graat Veir. Af Choleraen var 2 Anmeldte og 5 Døde. I alt 7514 Angrebne og 4094 Døde.

Mandagen d. 3. Oktober

Taaleligt Veir. Af Cholera var 2 Syge og 1 Død. I alt 7524 Syge og 4084 Døde.

Tirsdagen den 4. Oktober

Smukt Veir; Men meget koldt. Anmeldelserne era nu ophørte, saa at man kan ansee Choleraen, som ikke meer at være Epidemie.

Kilde: Københavns Stadsarkiv

OPSKRIFT TIL, HVORDAN MAN ANALYSERER NETOP DENNE TYPE KILDE (KLIK)