Eksempel på problemstillinger til kilderne 2.9 + 2.10 + 2.11 (klik på pilen):
Hvilket syn var der på epidemiske sygdomme i Europa i midten af 1800-tallet? Hvordan reagerede danske medborgere på koleraepidemien? Hvad skal der, med udgangspunkt i koleraepidemien, til for, at en befolkning agerer samlet i en epidemi?
Kort version:
Stemningen her har været rolig, endog for den Fremmede paafaldende rolig; man har i det Højeste hos nogle Jøder og hos nogle af de Personer, hvis Frygt for deres Liv staaer i omvendt Forhold til deres Værd, fundet en kummerlig Forfippethed; hos den overveiende Flerhed har der hersket en god og rolig Besindig- hed, forenet med den opofrende Hjælpsomhed. Det er ikke ubetegnende for Befolkningen, at man i de første Dage, da Sygdommen aldeles ikke tegnede til at blive farlig, var ængstelig, og plagede Lægerne gudsjammerligt, saa at disse, for at skaffe sig lidt Ro, maatte applicere nogle anseelige Sennepsplastre paa de respektive Maver af nogle af de Uroligste; men at man, saa snart der virkeligt blev Fare paafærde, straxs tog sig sammen og ikke vrøvlede mere – det vil da sige, man talte nok om Cholera, det var jo en ypperlig Conversationsgjenstand, og en saadan give vi Danske ikke saa let Slip paa; men man var ikke taabeligt ængstelig og lod Lægerne have Ro til at pleje dem, der virkeligt behøvede dem. (Brøchner 1905: 99 – Brøchners fremhævelse).
Kilde: Brøchner, H. (1853). Brev.