Opgave:
Se klippet og læs uddraget herunder fra Adolf Hitlers: Min Kamp (1925). Hvilke historiske problemstillinger lægger kilden op til? Find to problemstillinger du gerne vil undersøge ved hjælp af en kildeanalyse og ved hjælp af PDF – modellen. Efter du har udarbejdet opgaven så læs eksemplet på en kildeanalyse af samme kilde.
Introduktion til kilde 1.3: Uddrag fra Adolf Hitlers Min Kamp (1925)
Adolf Hitler dikterede bogen til sin kampfælle og sekretær Rudolf Hess, mens de sad i fæstningsarrest i Landberg am Lech i 1924. Bogen er et ideologisk kampskrift, der formidler målsætningen med det nazistiske projekt. Før rigsdagsvalget i 1928 havde den en marginal udbredelse og havde solgt under 4000 eksemplarer. I 1943 var oplaget røget op på 10 mio. Min Kamp blev efter krigen forbudt i Tyskland med undtagelse af brug til forskning. Den sælges stadigvæk i Mellemøsten. Dette er den danske oversættelse af bind 1. Jørgen Paludans Forlag, 1966.
Kapitel 11. Folk og race
(…) Således vandrer menneskene rundt i naturens have, bilder sig ind at kende og vide næsten alt og går dog, på enkelte undtagelser nær, som blinde forbi en af de mest iøjnefaldende grundsætninger for dens virke: at samtlige levende væsener på jorden slutter sig hver til sin art. Selv den mest overfladiske betragtning viser som et næsten jernhårdt princip for alle de forskellige udtryksformer for naturens livsvilje dens artsbegrænsede forplantningsform. Ethvert dyr parrer sig kun med et af samme slags. Mejse går til mejse, finke til finke, markmus til markmus, ulv til ulvinde osv. Det er kun usædvanlige omstændigheder, der formår at ændre dette, i første række fangenskabets tvang eller anden udelukkelse af parring inden for samme dyreart. Følgen af denne i naturen alemengyldige trang til racerenhed er ikke blot den skarpe afgræsning af de enkelte racer udadtil, men også deres ensartede væsen indadtil. Ræven er altid ræv, gåsen altid gås, tigeren en tiger osv., og forskellen kan højst ligge i et forskelligt mål af kraft, klogskab, behændighed, udholdenhed osv. hos de enkelte eksemplarer. Man vil derimod aldrig finde en ræv, som ifølge sit indre sindelag nærer humane følelser over for en gås, ligesom der ikke findes nogen kat med venlige tilbøjeligheder for mus. (…) At hidføre en sådan udvikling vil sige det samme som at synde mod den evige skabers vilje. Men denne gerning straffes også som en synd. Idet mennesket forsøger at sætte sig op imod naturens jernhårde logik, kommer det i strid med de grundsætninger, som det skylder sin egen tilværelse som menneske. (…) Da nu jøden – af grunde som straks skal vises – aldrig har været i besiddelse af egen kultur, har han altid fået grundlaget for sit åndelige arbejde af andre. Hans intellektuelle liv er altid blevet udviklet af den kulturverden, som omgav ham. Det omvendte har aldrig været tilfældet. (…) Hvis jøderne var ene i denne verden, ville de kvæles i smuds og skarn eller i hadefuld kamp søge at forfordele og udrydde hinanden, hvis ikke deres grænseløse mangel på offervilje, som giver udtryk i deres fejhed, også i dette tilfælde ville gøre kampen til det rene teater. Det er altså bundurigtigt ud fra den kendsgerning, at jøderne slutter sig sammen til kamp (…) Derfor er det jødiske folk trods alle tilsyneladende intellektuelle egenskaber dog blottet for virkelig, selvstændig kultur. Thi hvad jøder ejer af tilsyneladende kultur, er for det meste andre folkeslags goder, som han allerede har ødelagt. (…). Han (jøden) er og bliver den typiske parasit, der som en skadelig bacille breder sig mere og mere, når en gunstig jordbund indbyder dertil. Virkningen af hans tilværelse ligner ligeledes snylterens: Hvor han optræder, dør værtsfolket efter kortere eller længere tid. (…) I jødens snyltertilværelse på andre nationer og stater ligger grunden til en ejendommelighed, som engang foranledigede Schopenhauer til at komme med den tidligere omtalte udtalelse om, at jøden var >>en mester i at lyve<<. Tilværelsen tvinger jøden til at lyve, lyve ustandseligt, ligesom den tvinger det nordiske menneske til varme klæder (…) Jøderne har altid været et folk med bestemte raceejendommeligheder og aldrig et religionssamfund. (…) På denne første løgn om, at jøderne ikke er en race, men en religion opbygges der stadig flere nye løgne som en nødvendig følge af den første. Dertil hører også løgnen om jødernes sprog. Det er ikke midlet til at udtrykke deres tanker, men midlet til at skjule dem. Idet de taler fransk, tænker de jødisk, og mens de digter tyske vers giver de blot udtryk for deres nationale væsen. Så længe jøden ikke har gjort sig til herre over de andre folkeslag, må han tale deres sprog, hvad enten han vil det eller ej, men hvis de blev hans slaver, kom de til at lære et fællessprog (f.eks. Esperanto) så at jøderne derigennem bedre kunne beherske dem. (…) Den sorthårede jødedreng lurer i timevis med satanisk glæde malet i sit ansigt på den intetanende unge pige, som han skænder med sit blod og derved røver fra hendes folk. Med alle midler prøver han på at ødelægge racegrundlaget for det folk, han vil undertvinge. Ligesom han selv planmæssigt ødelægger gifte kvinder og unge piger, således gyser han heller ikke tilbage for selv i største omfang at omstyrte blodets skranker for andre. Det har været, og det er jøder, som bringer negre til Rhinen, altid med den samme bagtanke og det åbenlyse formål ved den avl af bastarder, der nødvendigvis indtræffer at ødelægge den forhadte hvide race, styrte den ned fra sin kulturelle og politiske højde og selv opkaste sig til herre over den. Et racerent folk, der er stolt af sit blod, vil nemlig aldrig blive undertvunget af jøderne. De vil til evig tid kun komme til at herske over bastarder. Derfor søger han planmæssigt at sænke raceniveauet ved stadig forgiftning af den enkelte. Men politisk begynder han at afløse tanken om demokrati med tanken om proletariatets diktatur. I marxismens organiserede masse har han fundet våbnet, som bevirker, at han kan undvære demokratiet, og i stedet tillader ham at undertvinge og regere folkeslagene med brutal hånd. Han arbejder planmæssigt på at revolutionere i to retninger: økonomisk og politisk. Folkeslag, som yder heftig modstand over for angreb indefra, spinder han takket være sin internationale indflydelse ind i et net af fjender, hidser dem til krig og planter til slut revolutionens flag på slagmarkerne, hvis det er nødvendigt. (…) Nu begynder den sidste revolution. Idet jøden tilkæmper sig den politiske magt, kaster han de sidste slør, der endnu skjulte ham. Den demokratiske folkejøde bliver til blodjøden og folketyrannen. I løbet af få år søger han at udrydde de nationale bærere af intelligensen, og idet han berøver folkene deres naturlige åndelige ledelse, gør han dem modne til en evig undertrykkelses trældom. Rusland er det frygteligste eksempel derpå. Her lod han med fanatisk vildskab hen ved 30 millioner mennesker dræbe eller sulte ihjel for at sikre en hob jødisk litterater og børsbanditter herredømmet over et stort folk. (…) Når vi lader årsagerne til det tyske sammenbrud passere revy, bliver manglen på erkendelse af raceproblemet og især af den jødiske fare stående som den sidste og afgørende grund. (…) Ud fra denne erkendelse skulle grundsætningerne for og tendensen i den nye bevægelse formes, som efter vor overbevisning ikke alene ville kunne standse det tyske folks nedgang, men også skabe det granitfundament, på hvilket der engang med tiden kan stå en stat, som ikke skal være en fremmed mekanisme af økonomiske interesser, men en national organisme: En germansk stat for den tyske nation.
Kildeanalyse af et uddrag af Hitlers Min Kamp (1925) – Analysen tager udgangspunkt i pdf-princippet. I en reel kildeanalyse skal man ikke eksplicit i selve analyse nævne PDF tilgangen, men det er gjort her for at beskrive analysestrategien. Kilden er at finde på bogens hjemmeside.
Kildetype/Ophav (herunder formål), afsender, modtager, tid, sted | Det er en personlig, officiel kilde. Afsenderen er Adolf Hitler. Formålet med bogen var at overbevise læseren om det nazistiske verdenssyn. Bogen er skrevet i 1924 dvs. 10 år før Hitler fik magten. Man skal derfor være varsom med at læse den viden man har om Hitlers senere virke ind i kilden. Mens han skrev kilden, var nazistpartiet ét blandt mange antidemokratiske partier i Tyskland, og der var mange aktører der udgav politiske kampskrifter. |
|---|---|
Spørgsmål: Hvad kan kildes bruges til, og hvad kan den ikke bruges til? Er kilden repræsentativ? | Uddraget handler om Europas jøder. Brugt som beretning er kilden stærkt problematisk. Det er en tendentiøs/propagandistisk kilde, og sprogbrugen afspejler Hitlers nazistiske idé, om at de tyske jøder er racemæssigt underlegne. Brugt som levn er det en glimrende kilde til at undersøge, følgende spørgsmål: Hvordan legitimerede Hitler sine antisemitiske holdninger, og kan man allerede i 1924 se om han støttede en idé om at udrydde Europas jøder. |
Kildeanalyse Spørgsmål Pointe Dokumentation Forklaring: Sammenfatning | Ud fra de overordnet spørgsmål kunne denne analyse blive delt op i 2 afsnit ud fra PDF-princippet: Den første pointe: Hitler ser jødedom som en race. Jøderne er ikke individer, men en samlet underlegen masse i forhold til tyskerne som i Hitlers sprogbrug hedder arierne. Dokumentation Hitler mener, at racelæren er definerende for menneskeheden. Han sammenligner menneskelige civilisationer med arter i dyreriget, hvilket afspejler en socialdarwinistisk tilgang til samfundet. Hans sammenligning ses i følgende citat: Ethvert dyr parrer sig kun med et af samme slags. Mejse går til mejse, finke til finke, markmus til markmus, ulv til ulvinde osv. og Jøderne har altid været et folk med bestemte race ejendommeligheder og aldrig et religionssamfund. (…). Hitler mener, at blanding af racer er blodskam, der normalt henviser til incest, og altså ikke det han kalder blanding af ’racer’. I 1924 var Hitler stærkt kritisk over for kristendommens fokus på næstekærlighed, så han henviser formentlig til naturen som den evigeskabers vilje. Hitler siger, at jødedom ikke er en religion og påstår at jøder ikke kan assimilere sig – eller blive tyskere gennem optagelse af tysk sprog/religion. Hitlers had mod jøder adskiller sig dermed fra den antisemitisme, man så i middelalderens Europa, hvor konvertering var mulig, og hvor jødedom blev set som en religiøs kategori. Den anden pointe: Hitler er stærkt racistisk/antisemitisk, men der er ikke i dette uddrag en sproglig utvetydig tilkendegivelse af at alle jøder skal dræbes. Dokumentation: Hitler mener, at ’arieren’ står øverst i et racehierarki i forhold til jøderne (bemærk at han ofte skriver jøden eller han om jøderne. Det er altså en masse, ikke en samling individer). Hitler sammenligner tyske jøder med dyr. Han siger Han (jøden) er og bliver den typiske parasit, der som en skadelig bacille breder sig mere og mere, når en gunstig jordbund indbyder dertil. I denne dyremetafor beskriver han jøderne som skadedyr dvs., dyr der nasser på andre dyr, og som sygdomme. Hitler dehumaniserer dermed en hel befolkningsgruppe, dvs. fratager dem deres individualitet og menneskelighed. Hitler argumenter for, at der foregår en kamp mellem racerne, at den stærkeste race overlever, og han beskriver at den sataniske jødedreng i timevis lurer på ”den intetanende unge pige, som han skænder med sit blod og dermed røver fra hendes folk”. Han bruger følgende ord om jøderne blodskænder, snylter, ikke kampparat, fej, international og marxistisk. Dette eksemplificerer altså, at Hitler var stærkt antisemitisk og tegner et billede af ’jøden’ som modsætningen til arieren. Kilden er skrevet i 1924 og kan læses som et tidligt opråb til ’arierne’ til at forsvare sig mod jøderne. Han skriver ikke direkte ’slå dem ihjel’, men tager man hans påstande om jøderne alvorligt, må den logiske konsekvens være at jøderne enten skal deporteres fra Tyskland eller dræbes (selvom det sidste ikke siges direkte) Sammenfatning på de to problemstillinger: Hitler opfattede ’det jødiske spørgsmål’ som en eksistentiel udfordring for Tysklands opretholdelse. Han så jøderne som en race i en eksistenskamp med ’arierne’. Det kan ikke nægtes, at Hitler i 1924 havde en idé om at udrydde jøderne. Men ud fra uddraget har vi ikke beviset på, at Hitler på et så tidligt tidspunkt havde en gennemtænkt plan om at gennemføre det, som senere blev kendt som Holocaust. Den antisemitisme, som senere var en nødvendig forudsætning for Holocaust, er dog meget tydelig i kilden. |
Problematikker ved kilden | Det er problematisk, at kilden er bragt i uddrag og ikke i sin helhed. Der kan være udeladt væsentlige ytringer som kunne være afgørende i forhold til indholdsanalysen. Derudover er kilden oversat fra tysk til dansk. Der kan være ord, som har en anden betydning på tysk i forhold til dansk. Dette er særligt vigtigt i et spørgsmål om, hvorvidt denne kilde kan bruges til at forudse, om Hitler havde en plan for Holocaust allerede i 1924. |
