Generel kildekritik
Når man lige er begyndt at stifte bekendtskab med kildekritik, kan det være hensigtsmæssigt at bruge et fast skema til at skabe overblik. Dette skema skal ses som et stillads, indtil man selv kan vurdere, hvilke kritiske spørgsmål der er relevante i forbindelse med netop den kilde eller de kilder, man undersøger.
Kildetype | Hvilken type kilde? Er det en lovtekst, et uddrag fra en tale, et interview med en person osv.? (Og er det en offentlig eller privat kilde?) |
|---|---|
Kildens ophav og kontekst | Afsender/modtager (socialt lag, køn, institution). Hvornår og hvor er kilden skrevet ned, og i hvilken kontekst? Er der gået lang tid mellem begivenhed og nedskrivning? |
Problemstilling | Hvad siger kilden om den problemstilling, du gerne vil undersøge? |
Hvis kilden beskriver en begivenhed: Var afsenderen til stede? | Ja: Førstehåndskilde Nej: Andenhåndskilde |
Tendens: | Hvad er afsenderens motiv med kilden? Er der nogen personer eller grupper, der har fordel af det, som siges? Er der værdiladede ord, og bruges der særlige sproglige virkemidler? Er der tydeligvis udeladt information, der ikke gavner afsenderens interesser? Kan holdninger/fordomme hos afsender tale imod kildens troværdighed? Er kilden inspireret af en tydelig ideologisk tendens? Udtrykkes der sympati eller antipati mod særlige personer/grupper? Hvad siger andre kilder om emnet? Hvor repræsentativ er kilden? (Kan man slutte fra dette enkle eksempel til helhed?) |
Troværdighed: | Er kilden troværdig til at fortælle noget om det, kilden handler om? Er kilden eventuelt en forfalskning? Taler kildens ophavsperson imod egne interesser (hvilket styrker troværdigheden af det, som bliver sagt)? |
Problematikker med kilden | Er kilden oversat? Er det en kilde langt væk i tid, således at betydninger af ord kan have forandret sig? Er kilden bragt i uddrag, således at det kan være svært at udtale sig om helheden? |
