Målrettet kildekritik
Det generelle skema kan være anvendeligt, når man er nybegynder med kildekritik. En kildes ophav og kontekst er altid relevant, men man finder hurtigt ud af, at det ikke er alle kildekritiske spørgsmål, der er relevante til alle kilder. Nedenstående skema tager udgangspunkt i den norske historiker Ottar Dahls (1924-2011) analysestrategi over for kilder, og skemaet kan bruges i en mere målrettet kildekritik, ud fra forskellige kildetyper, der hver har deres styrker eller svagheder, afhængigt af det spørgsmål man har til kilderne.
Ottar Dahls klassifikation af kilder
Kildetype | Personlige kilder, for eksempel: | Institutionelle kilder, for eksempel: |
|---|---|---|
Uofficielle (fortrolige) kilder (kilder, som kun bestemte personer uden videre har adgang til) | Dagbøger Privatbreve Personlige notater Formål: Ræsonnere, reflektere personligt eller mellem to mennesker i fortrolighed. | Interne dokumenter Hemmelige kartoteker, instrukser, rapporter Formål: Meddele mellem instanser, arkivere/systematisere oplysninger inden for en institution (for eksempel et ministerium) til senere brug. |
Officielle kilder (kilder, som enhver person uden videre har adgang til) | Taler Avisindlæg Memoirer Bøger Vidner i en retssag Formål: Overbevise, underholde, legitimere beslutninger. | Love Bekendtgørelser Resolutioner Erklæringer Skrifter fra virksomheder/fagforeninger Formål: Meddele love, udstikke rammer for aftaler, Meddele, hvordan officielle dokumenter skal læses og forstås. |
