Derfor historie

Hvordan legitimerede naziregimet sine forbrydelser, og hvordan reagerede forskellige tyske medborgere på forbrydelserne? Diskuter den erindringspolitiske brug af modstandsbevægelsen i nyere tid.

Nedenstående kilde er et uddrag af en dagbog skrevet af Ursula Bruhn, da hun var 21. Ursula var datter af Hans Georg, der var officer i den tyske hær og medlem af SS, men som i løbet af krigen vendte sig imod Hitler. Han havde sammen med andre officerer været med til at planlægge et attentat mod Hitler d. 20. juli 1944 og blev henrettet d. 15. august 1944. Inden sin faders anholdelse skrev hun konstant om Hitlers ’geniale sans’ for hvad som helst og om ’højpolitiske og opløftende tider’. Dette dagsbogscitat er skrevet i november, efter hendes far er blevet henrettet for landsforræderi. Citatet er gengivet i Wibke Bruhns familiebiografi ”Mit fædrene land” (2006), som var søster til Ursula.

”Jeg kan ikke slippe ham igen (Hitler) og slippe troen på ham, som jeg har tjent og ønskede at tjene hele mit liv. Så meget tilhører jeg ham, der har myrdet min far, at en klar tanke endnu ikke har vovet at rejse sig mod ham….Min Fører, jeg var en af de mest trofaste. Endnu er jeg ikke fri af dig, min Fører – endnu ønsker jeg at stå foran dig, fastholdt af dit blik, og befal mig så, hvad du vil, jeg vil dø for dig. Jeg har troet og er blevet bedraget. Jeg har arbejdet for djævlen – jeg har elsket min Fører! For første gang mærker jeg, at jeg ville være i stand til at hade… et vildt had, som har været en endnu mere vild kærlighed. Måtte had og ødelæggelse ramme den der har ødelagt os, og hvis jeg skal dø, så vil jeg dø i kampen mod dig! Min fars morder.”

Kilde: Bruhn, W. (2007) Mit fædrene land, s. 17, Gyldendal.

OPSKRIFT TIL, HVORDAN MAN ANALYSERER NETOP DENNE TYPE KILDE (KLIK)