Læs mere
Forlaget Plenum
Privat / Skole
Login ▾

Derfor historie

Eksempel på problemstillinger til kilderne 4.18 + 4.19 + 4.20 + 4.21 + 4.22 (klik på pilen):

Hvordan legitimerede naziregimet sine forbrydelser, og hvordan reagerede forskellige tyske medborgere på forbrydelserne? Diskuter den erindringspolitiske brug af modstandsbevægelsen i nyere tid.

Introduktion til kilde 4.22: Tale af Kansler Angela Merkel (2019)

Talen blev afholdt i forbindelse med 75 årsjubilæet for kupforsøget 20. juli attentatet. Talen fandt sted i den gård i Berlin, hvor Claus Von Stauffenberg og 200 andre blev henrettet. Der er i dag et monument og museum for modstandsbevægelsen selvsamme sted.

Kort version:

I dag erindrer vi modstanden mod nationalsocialismens tyranni. Den var uafhængig af ideologiske personlige eller religiøse overbevisninger. Men hvordan kan et individ reagere overfor et system, der er overvældende i sine inhumane værdier? Hvordan kan man modstå dette. Hvordan kan man et tænde et menneskehedens lys i dette dybe mørke? En ting der var fælles for dem der gjorde modstand, var deres samvittighed. Deres overbevisning og de værdier som de fulgte drev dem til at agere. De var overbeviste om at de ikke kunne retfærdiggøre ikke at agere, hverken overfor dem selv eller overfor andre. Altså Jeg er nødt til at være med i det. Når vi taler om vores europæiske historie, når vi tænker på vores Europæiske værdier er det disse modige mennesker vi har for vores indre øje der risikerede deres liv. De risikerede døden og ofrede sig for friheden. Hvad betyder deres eksempel for os i dag? Nutiden er meget anderledes. Men hvad betyder deres eksempel for os i dag? Mænd og kvinder der gjorde modstad, fulgte deres samvittighed og de fremstår i dag for alle der kæmper for menneskelighed og for frihed. At ære deres minde rækker ud over kun at fortælle om dem som noget der skete i historien. (…) De hjalp os med at skabe det basis vores arbejde og liv i dag. Deres handlinger var inspiration til dem der skabte grundloven fra 23. maj 1949 kun få år efter. Artikel 1 hedder: Menneskets værdighed er ukrænkelig. Det er en pligt at respektere og beskytte dette for staten og i artikel 4 står der at der er ytringsfrihed, og religionsfrihed. Dette er fundamentet for den måde vi lever på i dette frie demokrati baseret på lov. Institutionerne beskytter de fundamentale rettigheder i grundloven. Det betyder at nutiden er fundamental anderledes end nationalsocialismens terrorregime. Men selvom institutionerne er baseret på retsprincipper, er det afgørende hvad medborgerne gør og agerer. For os i dag er mænd og kvinder fra modstandsbevægelsen forbilleder, selvom omstændighederne er anderledes. Forsvarer vi menneskelighed og demokrati eller tager vi det for givet og tænker ’det må andre tage sig af’? Siger vi fra, hvis vi møder racisme, antisemitisme, uværdighed eller had? Ignorerer vi det fordi det er lidt ubehageligt for os? (…) Vi har et fælles ansvar for ikke at glemme vores historie. Hver generation skal opnå den viden. Det er derfor vi i skoler, på museer ved mindebegivenheder må sikre os at den viden også bliver overdraget i fremtiden. Claus Von Stauffenberg, den hvide rose, oprøret i Warszawa er navne og begivenheder som fremtidige generationer altid må kende (...)

Kilde: Merkel, A. (2019). Oversat af Kristian Iversen.

Lang version:

I dag erindrer vi modstanden mod nationalsocialismens tyranni. Den var uafhængig af ideologiske personlige eller religiøse overbevisninger. Men hvordan kan et individ reagere overfor et system, der er overvældende i sine inhumane værdier? Hvordan kan man modstå dette. Hvordan kan man et tænde et menneskehedens lys i dette dybe mørke? En ting der var fælles for dem der gjorde modstand, var deres samvittighed. Deres overbevisning og de værdier som de fulgte drev dem til at agere. De var overbeviste om at de ikke kunne retfærdiggøre ikke at agere, hverken overfor dem selv eller overfor andre. Altså Jeg er nødt til at være med i det. Når vi taler om vores europæiske historie, når vi tænker på vores Europæiske værdier er det disse modige mennesker vi har for vores indre øje der risikerede deres liv. De risikerede døden og ofrede sig for friheden. Hvad betyder deres eksempel for os i dag? Nutiden er meget anderledes. Men hvad betyder deres eksempel for os i dag? Mænd og kvinder der gjorde modstad, fulgte deres samvittighed og de fremstår i dag for alle der kæmper for menneskelighed og for frihed. At ære deres minde rækker ud over kun at fortælle om dem som noget der skete i historien. (…) De hjalp os med at skabe det basis vores arbejde og liv i dag. Deres handlinger var inspiration til dem der skabte grundloven fra 23. maj 1949 kun få år efter. Artikel 1 hedder: Menneskets værdighed er ukrænkelig. Det er en pligt at respektere og beskytte dette for staten og i artikel 4 står der at der er ytringsfrihed, og religionsfrihed. Dette er fundamentet for den måde vi lever på i dette frie demokrati baseret på lov. Institutionerne beskytter de fundamentale rettigheder i grundloven. Det betyder at nutiden er fundamental anderledes end nationalsocialismens terrorregime. Men selvom institutionerne er baseret på retsprincipper, er det afgørende hvad medborgerne gør og agerer. For os i dag er mænd og kvinder fra modstandsbevægelsen forbilleder, selvom omstændighederne er anderledes. Forsvarer vi menneskelighed og demokrati eller tager vi det for givet og tænker ’det må andre tage sig af’? Siger vi fra, hvis vi møder racisme, antisemitisme, uværdighed eller had? Ignorerer vi det fordi det er lidt ubehageligt for os? (…) Vi har et fælles ansvar for ikke at glemme vores historie. Hver generation skal opnå den viden. Det er derfor vi i skoler, på museer ved mindebegivenheder må sikre os at den viden også bliver overdraget i fremtiden. Claus Von Stauffenberg, den hvide rose, oprøret i Warszawa er navne og begivenheder som fremtidige generationer altid må kende. Lad os leve op til denne forpligtelse i det små og i det store. Lad os huske modstandsbevægelsen også hos os selv ved altid leve i fredelig sameksistens. Lad os ære dem ved at udvise civil courage og forsvare fælles værdier i stedet for at kigge væk i stilhed. Lad os være forpligtet i stedet for kun at se på hvad der er godt for os selv. Lad os forpligte os overfor retsstaten. (…)

Kilde: Merkel, A. (2019). Oversat af Kristian Iversen.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Plenum

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Plenum

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)