Derfor historie

Forklar kort grundtankerne i den franske grundlovs indhold fra 1791 og kom ind på hvilke gruppers interesser der blev varetaget i grundloven. Hvad ville borgerne opnå ved mødet ved Marsmarken og hvad skete der på mødet? Hvad gjorde, at folkeviljen vendte imod kongen?

Nicolas Ruault var en del af det oplyste borgerskab i Paris. Han var medudgiver af oplysning/filosofisk litteratur og medredaktør af avisen ’Le Moniteur’. Han var med i Jakobinerklubben og derfor velinformeret om de revolutionære begivenheder. Understående kilde er uddrag fra hans breve til sin bror i den franske provins.

Paris 16. juli 1791

Min kære ven. Jeg forstår ikke hvad som sker i disse dage. Folket er rasende, og der er en skrækkelig ballade i hele byen, lige fra nationalforsamlingen til den mindste café. Hvorfor er sindene så ophidset? Dagen efter kongens arrestation krævede nogle deputerede fra venstrefløjen en retssag mod Louis Capet med den anklage, at han havde brudt loven og sin ed med sin flugt. De blev afvist. Lederne af det andet parti gik på talerstolen og argumenterede med held for, at kongen var ukrænkelig og derfor ikke kunne retsforfølges eller forhøres.

(...)

Paris 21. juli 1991

Det var ikke ubegrundet at nære frygt for et kup i denne ulykkelige tid, vi lever i. Jeg har fortalt dig, kære ven, at et bestemt parti har erklæret sig mod kongen og kongedømmet og offentligt krævet hans afsættelse. Disse tragiske begivenheder fortjener en detaljeret beretning. Kongen var knap nok vendt tilbage fra Varennes, før fanatiske patrioter i had til Louis og hans familie planlagde at få kongedømmet afskaffet og styreformen i Frankrig ændret. De begyndte med at kræve Louis 16’s afsættelse. De skrev en pepetition med titlen ’petition til nationalforsamlingen’ med støtte fra visse deputerede. Den blev fremlagt for offentligheden til underskrift. Søndag morgen blev den præsenteret på Marsmarken af Madame Roland, Danton og Hérault de Séchelle, der placerede sig ved et bord ved siden af Fædrelandets alter for at samle underskrifter.

Omkring kl. 14 lod byrådet som to dage tidligere var blevet informeret om denne demonstration, borgmesteren og generalen marcherer afsted sammen med nogle kanoner og flere afdelinger af nationalgarden for at opløse den.

(...)

Denne ulykkelige dag har skabt et meget voldsomt had mod patrioterne Bailly og Lafayette, ja hele bystyret. Det kan faktisk ikke afvises, at de handlede ud fra onde motiver, for de var blevet advaret to dage tidligere. Kunne de så ikke bare have nøjedes med at afspærre Marsmarken tidligt om morgenen med nationalgarden og forhindret folk i at få adgang? Efter min mening kan borgmesteren og generalen ikke undskyldes.

26. juli 1791

Vi har nu to politiske retninger, som vil splitte franskmændene. Man kan ane, hvad der vil ske: Den ene vil besejre den anden, for på længere sigt kan balancen ikke opretholdes. Jeg tror at kongens parti vil tabe. Det har alle odds imod sig på forhånd. Kongen er personligt intet værd uden hof, adel, højtstående embedsmænd og gejstlige. Hvorfor fortsætter han så sin modstand? Hvem og hvad kan han støtte sig til? Kun nogle folk uden magt og indflydelse.

Det andet parti har derimod alle fordele: Tropper, opbakning blandt småfolket og desuden mange velhavende borgere og embedsmænd. For dem, der skal vælge i denne store og vigtige konflikt, er der ikke meget at være i tvivl om. Demonstranternes parti viste sin styrke den. 17. på Marsmarken.

(...)

Kilde: Ruault, N. (1976). Gazettte d’un Parisien sous la Révolution. Lettres á son frére 1783-1796. Vassal, A. (red.). S. 246ff. Oversættelse fra: Bjørn, A. (1988). Leve Revolution, Forlaget Columbus, s. 53-56.

Paris 16. juli 1791

Min kære ven. Jeg forstår ikke hvad som sker i disse dage. Folket er rasende, og der er en skrækkelig ballade i hele byen, lige fra nationalforsamlingen til den mindste café. Hvorfor er sindene så ophidset? Dagen efter kongens arrestation krævede nogle deputerede fra venstrefløjen en retssag mod Louis Capet med den anklage, at han havde brudt loven og sin ed med sin flugt. De blev afvist. Lederne af det andet parti gik på talerstolen og argumenterede med held for, at kongen var ukrænkelig og derfor ikke kunne retsforfølges eller forhøres. En deputeret, Thouret, foreslog, at man nøjede med at aftvinge kongen og dronningen en erklæring om deres motiver til rejsen (man undgik bevidst udtrykket ’flugten’ for ikke at krænke tronen). Forslaget blev vedtaget og retssagen opgivet. Som følge heraf er der nu opstået et stærkt parti i Paris, som højrøstet kræver kongens afsættelse.

Paris 21. juli 1991

Det var ikke ubegrundet at nære frygt for et kup i denne ulykkelige tid, vi lever i. Jeg har fortalt dig, kære ven, at et bestemt parti har erklæret sig mod kongen og kongedømmet og offentligt krævet hans afsættelse. Disse tragiske begivenheder fortjener en detaljeret beretning. Kongen var knap nok vendt tilbage fra Varennes, før fanatiske patrioter i had til Louis og hans familie planlagde at få kongedømmet afskaffet og styreformen i Frankrig ændret. De begyndte med at kræve Louis 16’s afsættelse. De skrev en pepetition med titlen ’petition til nationalforsamlingen’ med støtte fra visse deputerede. Den blev fremlagt for offentligheden til underskrift. Søndag morgen blev den præsenteret på Marsmarken af Madame Roland, Danton og Hérault de Séchelle, der placerede sig ved et bord ved siden af Fædrelandets alter for at samle underskrifter.

Omkring kl. 14 lod byrådet som to dage tidligere var blevet informeret om denne demonstration, borgmesteren og generalen marcherer afsted sammen med nogle kanoner og flere afdelinger af nationalgarden for at opløse den. De forsamlede og våbenløse patrioter på Marsmarken blev overrasket og ophidset over den truende fremfærd og råbte på afstand til borgmesteren: Ned med den røde fane! – og til generalen: Ned med bajonetterne! De to chefer ignorerede tilråbene og fortsatte fremmarchen mod alteret. Det forlyder, at nogle ubevæbnede borgere tæt ved borgmesteren og generalen samlede nogle småsten op og smed dem i hovedet på dem. Derefter lød der flere geværsalver. Mange blev dræbt, og de øvrige flygtede i vild panik. Værre endnu var, at nationalgardisterne forfulgte de flygtende ind i parkerne og på plænerne, stak dem ned med bajonetter og dræbte mange kvinder, børn og gamle – Folk fra alle samfundslag, som det gode vejr, helligdagen og den almindelige nysgerrighed havde lokket til Man talte 1200 – 1500 døde, dræbt af kugler og bajonetter.

Denne ulykkelige dag har skabt et meget voldsomt had mod patrioterne Bailly og Lafayette, ja hele bystyret. Det kan faktisk ikke afvises, at de handlede ud fra onde motiver, for de var blevet advaret to dage tidligere. Kunne de så ikke bare have nøjedes med at afspærre Marsmarken tidligt om morgenen med nationalgarden og forhindret folk i at få adgang? Efter min mening kan borgmesteren og generalen ikke undskyldes.

26. juli 1791

Vi har nu to politiske retninger, som vil splitte franskmændene. Man kan ane, hvad der vil ske: Den ene vil besejre den anden, for på længere sigt kan balancen ikke opretholdes. Jeg tror at kongens parti vil tabe. Det har alle odds imod sig på forhånd. Kongen er personligt intet værd uden hof, adel, højtstående embedsmænd og gejstlige. Hvorfor fortsætter han så sin modstand? Hvem og hvad kan han støtte sig til? Kun nogle folk uden magt og indflydelse.

Det andet parti har derimod alle fordele: Tropper, opbakning blandt småfolket og desuden mange velhavende borgere og embedsmænd. For dem, der skal vælge i denne store og vigtige konflikt, er der ikke meget at være i tvivl om. Demonstranternes parti viste sin styrke den. 17. på Marsmarken. Det var ikke lederne, men blot nogle af de menige medlemmer, der blev slået ihjel under massakren. De vil rejse sig igen, stærkere, dristigere og sikkert frygteligere nu, hvor de har nogle kammarater at hævne.

Kilde: Ruault, N. (1976). Gazettte d’un Parisien sous la Révolution. Lettres á son frére 1783-1796. Vassal, A. (red.). S. 246ff. Oversættelse fra: Bjørn, A. (1988). Leve Revolution, Forlaget Columbus, s. 53-56.

OPSKRIFT TIL, HVORDAN MAN ANALYSERER NETOP DENNE TYPE KILDE (KLIK)