Derfor historie

Forklar kort grundtankerne i den franske grundlovs indhold fra 1791 og kom ind på hvilke gruppers interesser der blev varetaget i grundloven. Hvad ville borgerne opnå ved mødet ved Marsmarken og hvad skete der på mødet? Hvad gjorde, at folkeviljen vendte imod kongen?

De Ferriéres var en adelig godsejer. I dette brev til sin hustru fra d. 20. juli 1791 skriver han sine tanker omkring omstændighederne ved Marsmarken.

Vi har haft en del uro, min kære ven, men alt er nu lykkeligt overstået. Samme aften (d.17.) går denne flok slyngler sammen med nogle andre banditter igen ind på Marsmarken for at fortsætte med at hyle op og indsamle underskrifter. Byrådet giver snart ordre til at sætte ordensmagten ind og erklære undtagelsestilstand. Den røde fane bliver hejst. Folk fra byrådet bevæger sig langsomt mod Marsmarken sammen med afdelinger af nationalgarden og nogle ryttere. Lafayette medbringer desuden nogle kanoner. Ved ankomsten til Marsmarken proklamerer myndighederne undtagelsestilstand. Oprørene skriger ’ned med bajonetterne og den røde fane’.

Oppe fra Marsmarkens skråninger sender folk en byge af sten mod nationalgarden og byrådsmedlemmer, ja de affyrer endog nogle geværer og pistolskud. Nationalgarden får ordre til at skyde op i luften. Oprørerne er ligeglade med denne salve og styrter frem mod fædrelandets alter for at bevæbne sig. Byrådsmedlemmerne giver ordre til alle gode borgere om at trække sig tilbage. Nationalgarden marcherer frem for at splitte mængden. Oprørene bliver ved med at kaste med sten og affyre skud, bl.a. rammes Lafayettes adjudant i hovedet af en sten.

(...)

Nationalforsamlingen har lige vedtager nogle passende dekreter for at få roen og ordenen genoprettet. Hvis blot byrådet og depedementet vil sørge for at loven overholdes, vil vi snart være fri for denne horde af banditter. Som kun ønsker anarki og lejlighed til at kunne røve og plyndre. Ganske vidst ønsker mange by og departementetrådsmedlemmer en republik, men parisianerne er ved at være trætte af disse hyppige opstande. De forstår at formålet er at plyndre, og at urolighederne affolker Paris for rige indbyggere. Også nationalgarden er fast besluttet på ikke at fortsætte med at vise hensyn. Der er blevet arresteret mange, så det bliver let at udrydde ondets rod.

Kilde: Reinhard, M. s. 489-491. Oversættelse fra: Bjørn, A. (1988). Leve Revolution, Forlaget Columbus, s. 56.

Vi har haft en del uro, min kære ven, men alt er nu lykkeligt overstået. Samme aften (d.17.) går denne flok slyngler sammen med nogle andre banditter igen ind på Marsmarken for at fortsætte med at hyle op og indsamle underskrifter. Byrådet giver snart ordre til at sætte ordensmagten ind og erklære undtagelsestilstand. Den røde fane bliver hejst. Folk fra byrådet bevæger sig langsomt mod Marsmarken sammen med afdelinger af nationalgarden og nogle ryttere. Lafayette medbringer desuden nogle kanoner. Ved ankomsten til Marsmarken proklamerer myndighederne undtagelsestilstand. Oprørene skriger ’ned med bajonetterne og den røde fane’.

Oppe fra Marsmarkens skråninger sender folk en byge af sten mod nationalgarden og byrådsmedlemmer, ja de affyrer endog nogle geværer og pistolskud. Nationalgarden får ordre til at skyde op i luften. Oprørerne er ligeglade med denne salve og styrter frem mod fædrelandets alter for at bevæbne sig. Byrådsmedlemmerne giver ordre til alle gode borgere om at trække sig tilbage. Nationalgarden marcherer frem for at splitte mængden. Oprørene bliver ved med at kaste med sten og affyre skud, bl.a. rammes Lafayettes adjudant i hovedet af en sten. Så giver nationalgarden ild og dræber 15-20 personer, mens lige så mange bliver såret. De panikslagne rebeller tager flugten. Kavaleriet sætter sig i bevægelse og får spredt mængden.

Jeg håber denne nødvendige lærestreg vil virke. Blandt de mange mennesker på Marsmarken var der kun på pariske borgere. De fleste var vagabonder og fremmede, som var blevet betalt af Preussen, England, hertugen af Orleans, og andre ondsindede folk.

Nationalforsamlingen har lige vedtager nogle passende dekreter for at få roen og ordenen genoprettet. Hvis blot byrådet og depedementet vil sørge for at loven overholdes, vil vi snart være fri for denne horde af banditter. Som kun ønsker anarki og lejlighed til at kunne røve og plyndre. Ganske vidst ønsker mange by og departementetrådsmedlemmer en republik, men parisianerne er ved at være trætte af disse hyppige opstande. De forstår at formålet er at plyndre, og at urolighederne affolker Paris for rige indbyggere. Også nationalgarden er fast besluttet på ikke at fortsætte med at vise hensyn. Der er blevet arresteret mange, så det bliver let at udrydde ondets rod.

Kilde: Reinhard, M. s. 489-491. Oversættelse fra: Bjørn, A. (1988). Leve Revolution, Forlaget Columbus, s. 56.

OPSKRIFT TIL, HVORDAN MAN ANALYSERER NETOP DENNE TYPE KILDE (KLIK)