Hvad nu hvis? - kontrafaktisk historieskrivning og Den franske revolution
Når man beskæftiger sig med historiske begivenheder, kan man ofte få en fornemmelse af, at historien jo måtte gå, som den gik. At virkeligheden skred frem som overskrifterne i en historiebog, hvor en begivenhed førte til en anden begivenhed ud fra en naturlig kausalitet (dvs. årsagssammenhæng). Dykker man ned i kilderne til en afgørende begivenhed, finder man imidlertid, at afgørende øjeblikke i historien ofte forekommer som resultat af en enkelt persons beslutning - en demonstration, der løber løbsk, et tilfælde, en sygdom eller et vejrfænomen. Filosoffen Gershom Scholem kalder de øjeblikke eller åbninger i historien, hvor en begivenhed kan gå mange veje for plastiske øjeblikke. Kontrafaktisk historieskrivning handler om, hvordan historien havde set ud, hvis en handling eller nogle omstændigheder havde set anderledes ud. Mange historikere er skeptiske overfor denne form for ’historieskrivning’, idet den minder mere om fiktion og underholdning end klassisk historieskrivning. Andre mener, at denne historietænkning tvinger læseren til at tænke over, hvordan historien kunne have set anderledes ud og minder os om, at vi som individer er skabt af historien, er med til at skabe historien, og at historien kan være resultater af tilfælde uden for det menneskelige handlerum.
Diskussion to og to - kontrafaktisk historieskrivning
Tag stilling til, hvad der var sket, på kort og på lang sigt, hvis følgende kontrafaktiske ideér havde været virkelige historiske hændelser påstande (du kan evt. inddrage betragtninger ud fra idealistisk og materialistisk historiesyn i dit svar (se s. 31 i bogen)):
- Kong Louis d. 16. lyttede til sin finansminister Necker og holdt sig økonomisk set helt ude af den amerikanske revolutionære krig mod englænderne. (læs om, hvad der faktisk skete på s. 120 i bogen)
- Kong Louis d. 16. var født som en beslutsom leder, der slog hårdt (og voldeligt) ned på alle oprør. Især mod 3. standen da de formede Boldhuseden, og da Bastillen blev stormet (læs om, hvad der faktisk skete på s. 126 i bogen)
- Robespierre vedholdt at være tro mod princippet om menneskerettigheder, hvorfor der slet ikke var en terrorperiode i revolutionen. (læs om, hvad der faktisk skete på s. 149 i bogen)