Læs mere
Forlaget Plenum
Privat / Skole
Login ▾

Derfor historie

Eksempel på problemstillinger til kilderne 4.13 + 4.14 + 4.15 + 4.16 + 4.17 (klik på pilen):

Beskriv den konkrete nazificering af Tyskland mellem 1933 - 1939. Hvordan indoktrinerede naziregimet befolkningen til antisemitisme? Diskuter om man ud fra nazistisk propaganda i 1930’erne kunne se, at regimet havde en plan om at udrydde verdens jøder?

Introduktion til kilde 4.13: Den giftige svamp. Børnebog fra 1938

Kilden er et uddrag af en antisemitisk børnebog ’Der giftpilz’ - ”Den giftige svamp” forfattet af Ernst Hiemer og illustreret af Phillip Rupprecht. Den blev udgivet af Julius Streicher i 1938 (redaktør for den dybt antisemitiske avis ’Der Stürmer’). Julius Streicher var en højtplaceret nazist og grundlægger af den nazistiske og stærkt antisemitiske avis Der Stürmer, som udkom fra 1923 til 1945. Der Giftpilz indgik i retssagen (Nürnbergprocessen) mod Julius Streicher i 1946.

Kort version:

Ligesom det ofte er svært at skelne en fluesvamp fra en spiselig svamp, er det ofte svært at genkende jøden som svinder og kriminel.

En mor og hendes unge dreng samler svampe i de tyske skove. Drengen finder nogle giftige svampe. Moderen forklarer at der er gode og der er giftige svampe og da de gik hjem sagde hun:

Nu skal du høre Franz. Mennesker er ligesom svampe i skoven. Der er gode svampe og der er gode mennesker. Der er giftige svampe og der er onde mennesker. Vi skal passe på med de onde mennesker ligesom vi skal passe på de giftige svampe. Forstår du det?

Ja mor, svarede Franz. Jeg forstår at når man har med onde mennesker at gøre så kommer der problemer ligesom når man spiser giftige svampe. Man kan endda dø.

Og ved du så også hvem disse onde mennesker er? De mennesker der er de giftige svampe?

(...)

Den tyske ungdom skal lære at genkende den giftige jødiske svamp. De skal lære hvor farlig jøden er for det tyske folk og hele verden. De skal lære at det jødiske problem bestemmer skæbnen for os alle.

De efterfølgende billeder fortæller sandheden om den giftige jødiske svamp. De viser de mange former som jøden kan antage. De viser den fordærvet rodløse jødiske race. De viser hvad jøden i virkeligheden er:

Djævlen i menneskelig form.

(…)

Hvorfor er det jøder bliver døbt? Det får dem jo ikke til at blive ikke-jøder?

(…)

Det her er hvad Jesus sagde om jøderne. Når du ser et kors så husk det grusomme mord som jøderne foretog på Golgotha.

Kilde: research.calvin.edu/german-propaganda-archive/thumb.htm

Lang version:

Ligesom det ofte er svært at skelne en fluesvamp fra en spiselig svamp, er det ofte svært at genkende jøden som svinder og kriminel.

En mor og hendes unge dreng samler svampe i de tyske skove. Drengen finder nogle giftige svampe. Moderen forklarer at der er gode og der er giftige svampe og da de gik hjem sagde hun:

Nu skal du høre Franz. Mennesker er ligesom svampe i skoven. Der er gode svampe og der er gode mennesker. Der er giftige svampe og der er onde mennesker. Vi skal passe på med de onde mennesker ligesom vi skal passe på de giftige svampe. Forstår du det?

Ja mor, svarede Franz. Jeg forstår at når man har med onde mennesker at gøre så kommer der problemer ligesom når man spiser giftige svampe. Man kan endda dø.

Og ved du så også hvem disse onde mennesker er? De mennesker der er de giftige svampe? Fortsatte moderen?

Franz slog sig på brystet i stolthed. Selvfølgelig ved jeg det. Det er jøderne. Vores lærer fortæller tit om dem.

Moderen roser hendes dreng for sin intelligens og fortsætter med at forklare at der er forskellige giftige jøder: Der er tuskhandleren, kvæg handleren, kosher slagteren, den jødiske læge, den kristne jøde osv. Men de forklæder sig. Lige meget hvor venlige de end udgiver sig for at være og fortæller om alle deres gode intentioner så skal man ikke tro på dem. Jøder er hvad de er. For vores folk er de giftige.

Ligesom giftige svampe! Siger Franz.

Ja, mit barn. En enkelt giftig svamp kan dræbe en hel familie og en enkelt jøde kan ødelægge en hel landsby, en hel by ja selv et helt folk.

Franz forstod det godt.

Sig mig mor. Ved alle ikke-jøder at jøden er en farlig og giftig svamp?

Moderen ryster på hovedet. Desværre ikke mit barn. Der er millioner af ikke – jøder som endnu ikke kender jøder. Derfor må vi fortælle om dem og advare dem imod jøderne. Også vores unge mennesker skal advares. Vores drenge og piger må lære jøden at kende. De skal lære at jøden er den farligste mest giftige svamp der findes. Ligesom giftige svampe vokser overalt, finder man jøder i alle verdens lande. Ligesom giftige svampe tit medfører katastrofer så fører jøden til trøstesløshed, nød, sygdom og død.

Den tyske ungdom skal lære at genkende den giftige jødiske svamp. De skal lære hvor farlig jøden er for det tyske folk og hele verden. De skal lære at det jødiske problem bestemmer skæbnen for os alle.

De efterfølgende billeder fortæller sandheden om den giftige jødiske svamp. De viser de mange former som jøden kan antage. De viser den fordærvet rodløse jødiske race. De viser hvad jøden i virkeligheden er:

Djævlen i menneskelig form.

(…)

Hvorfor er det jøder bliver døbt? Det får dem jo ikke til at blive ikke-jøder?

(…)

Det her er hvad Jesus sagde om jøderne. Når du ser et kors så husk det grusomme mord som jøderne foretog på Golgotha.

Kilde: research.calvin.edu/german-propaganda-archive/thumb.htm

Jeg handler som

Skole

Forlaget Plenum

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Plenum

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)