Eksempel på problemstillinger til kilderne 4.13 + 4.14 + 4.15 + 4.16 + 4.17 (klik på pilen):
Beskriv den konkrete nazificering af Tyskland mellem 1933 - 1939. Hvordan indoktrinerede naziregimet befolkningen til antisemitisme? Diskuter om man ud fra nazistisk propaganda i 1930’erne kunne se, at regimet havde en plan om at udrydde verdens jøder?
Introduktion til kilde 4.16: Det jødiske spørgsmål, (1937)
Udover at udgive Der Stürmer var Julius Streicher også ansvarlig for andet antisemitisk litteratur. Dette er et uddrag fra pamfletten ”det jødiske spørgsmål” skrevet af Fritz Fink rettet mod lærere i tyske skoler, hvor de anvises, hvordan de kan undervise skoleleverne i et antisemitisk verdenssyn i alle dele af undervisningens indhold. Pamfletten er udgivet i 1937. (oversat til dansk).
Kort version:
(…) Naturvidenskabelige fag indeholder utallige vidunderlige eksempler som kan bruges til at undervise i race herunder det jødiske spørgsmål. Her vil vi udbyde et enkelt eksempel på baggrund af videnskabsmanden Dr Escherich fra München, der har studeret de fantastiske termitternes kolonier og deres levevis. Han opsummerer sine konklusioner på følgende måde: Dronningen befinder sig i centrum af en enorm myramide af jord som termitterne har bygget. Hun er den eneste, der kan lægge æg og sørge for artens videreførelse. Termitterne tager sig af hende de gør rent og de sørger for mad. Andre sørger for at passagerne er rene og de bærer mad langs gaderne på denne vidunderlige by. Større termitter er med skarpe klemmer, er soldaterne i termitriget som sørger for lov og orden. Det er de som fungerer som vagter og forsvarer minisamfundet.
(...)
En dag var der røre i termithøjen og der var kampe på hvert et gadehjørne. Udlændingene havde myrdet dronningen. Det var en revolution i termitstaten. Alle myrdede løs på hinanden i en blodrus og et par dage efter var termithøjen død. Alt levende var ødelagt. Elever der hører deres lærer berette denne fantastiske naturvidenskabelige historie, kommer til at reflektere dybt. Det ville være overraskende, hvis en elev ikke ville rejse sig op og sige: ”Det er jo sådan det er med vores folk her i dette land. Udlændingene der fik adgang til vores land, var jøderne. Først var der kun få, men så kom der flere og flere. Efter 1. verdenskrig kom de som sværme østfra. Da de var stærke nok så ledte de en revolution. De jagtede vores folks ledere og der var et blodbad. Alt lov og orden forsvandt og jøden blev landets hersker.
Kilde: Fink, F. (1937). Die Judenfrage im Unterricht. Nuremberg: Stürmerverlag. Lokaliseret på: https://research.calvin.edu/german-propaganda-archive/fink.htm Oversat af Kristian Iversen.
Lang version:
(…) Naturvidenskabelige fag indeholder utallige vidunderlige eksempler som kan bruges til at undervise i race herunder det jødiske spørgsmål. Her vil vi udbyde et enkelt eksempel på baggrund af videnskabsmanden Dr Escherich fra München, der har studeret de fantastiske termitternes kolonier og deres levevis. Han opsummerer sine konklusioner på følgende måde: Dronningen befinder sig i centrum af en enorm myramide af jord som termitterne har bygget. Hun er den eneste, der kan lægge æg og sørge for artens videreførelse. Termitterne tager sig af hende de gør rent og de sørger for mad. Andre sørger for at passagerne er rene og de bærer mad langs gaderne på denne vidunderlige by. Større termitter er med skarpe klemmer, er soldaterne i termitriget som sørger for lov og orden. Det er de som fungerer som vagter og forsvarer minisamfundet. Så længe at livet i denne termithøj følger denne arbejdsdeling har termitracen fremgang, kan vokse og leve livet.
En dag ankom fremmede insekter til termithøjen. De prøvede at komme ind, men termitsoldater holdt vagt, der var kamp og de indtrængende udlændinge blev drevet på flugt. Men visse steder havde soldaterne glemt deres at passe på og her stod man uden forsvar. Soldaterne blandede sig med udlændingene og de drak af en væske som udlændingene udskilte fra deres kroppe. De blev brødre med de udlændinge, der var brudt ind. Termitterne inde i højen tog pænt imod de fremmede gæster. De tænkte at hvis deres vogtere havde lukket dem ind så kunne de ikke være fjender. Så der blev ved med at komme gæster. En dag var der røre i termithøjen og der var kampe på hvert et gadehjørne. Udlændingene havde myrdet dronningen. Det var en revolution i termitstaten. Alle myrdede løs på hinanden i en blodrus og et par dage efter var termithøjen død. Alt levende var ødelagt. Elever der hører deres lærer berette denne fantastiske naturvidenskabelige historie, kommer til at reflektere dybt. Det ville være overraskende, hvis en elev ikke ville rejse sig op og sige: ”Det er jo sådan det er med vores folk her i dette land. Udlændingene der fik adgang til vores land, var jøderne. Først var der kun få, men så kom der flere og flere. Efter 1. verdenskrig kom de som sværme østfra. Da de var stærke nok så ledte de en revolution. De jagtede vores folks ledere og der var et blodbad. Alt lov og orden forsvandt og jøden blev landets hersker.
Kilde: Fink, F. (1937). Die Judenfrage im Unterricht. Nuremberg: Stürmerverlag. Lokaliseret på: https://research.calvin.edu/german-propaganda-archive/fink.htm Oversat af Kristian Iversen.