Derfor historie

Læs interviewet med den tyske filolog fra bogen They Thought They Were Free (1955) foretaget efter krigen. Kan man lære noget af hans beretning den dag i dag?

Beskriv den konkrete nazificering af Tyskland mellem 1933 - 1939. Hvordan indoktrinerede naziregimet befolkningen til antisemitisme? Diskuter om man ud fra nazistisk propaganda i 1930’erne kunne se, at regimet havde en plan om at udrydde verdens jøder?

Den amerikansk-jødiske journalist Milton Mayer, der boede i USA og opfattede sig som amerikaner, boede i Tyskland i årene op til 2. verdenskrig. Efter krigen i 1952 besøgte han Tyskland og interviewede forskellige tyskere, der reflekterede over krigen. I dette uddrag fra bogen They thought they were free (1955) interviewer han en ven, der var tysk professor i filologi. Vennens navn nævnes ikke. Professoren havde været imod nazismen og havde været med til at skjule dissidenter for regimet. (fra s. 166-169).

”Man havde ikke tid til at reflektere over tingene. Det hele gik så stærkt. (…). Diktaturet og hele processen hen til diktaturet var først og fremmest forvirring og adspredelse. Det er en undskyldning til ikke at tænke for de mennesker som ikke gad tænke længere. (…) Hvert skridt hen imod diktaturet var så småt, syntes ubetydeligt, så godt forklaret og nogle gange solgt som: ’det er med beklagelse vi må tage denne beslutning”. (…) Jeg taler lige nu for mine kollegaer og for mig selv. Veluddannede og ’anstændige’ mennesker. Vi blev holdt beskæftiget med konstante forandringer, ’kriser’ og ’fjender af folket’. Så vi bemærkede det slet ikke. Hvordan kan vi mennesker forhindre dette i at ske for almindelige og for højtuddannede mennesker? Jeg ved det ikke. (…) Men jeg har tænkt over følgende ”Gør modstand i begyndelsen ved at reflektere over hvor det kan ende”. (…) Tro mig når jeg siger at dette her er sandt: Hver en handling diktaturet tog var lidt værre end den forrige handling. Man venter og ser og den næste handling er værre. Man venter på at en chokerende handling fra diktaturet vil få folk som dig selv og andre op af stolene. Men usikkerheden hindrer oprøret. Usikkerheden bare vokser og vokser”. (…) Det øjeblik, hvor ti eller hundrede af tusinde af mennesker går på gaderne kommer aldrig. Hvis den sidste og værste handling fra regimet var kommer lige efter den første mindre slemme handling var folk gået på gaderne. F.eks. hvis nyheden om gaskamrene fra 1943 var kommet lige efter boykotten af jødiske forretninger i 1933. Men sådan var virkeligheden jo ikke. Mellem de to begivenheder var der hundredevis af små skidt, der forbereder dig til det næste skridt! (…) En dag i denne proces finder du ud af at det er for sent. Du finder ud af du har forladt dine principper. I mit tilfælde skete det da min lille dreng kom hjem og brugte ordet ’jødesvin’. Der fandt jeg ud af at alt havde forandret sig lige foran næsen på mig!(…)

Kilde: Mayer, M. (2017). They Thought They Were Free. The University of Chicago Press. S. 166-169.

OPSKRIFT TIL, HVORDAN MAN ANALYSERER NETOP DENNE TYPE KILDE (KLIK)