A: Filosofien og Holocaust
Når man skal forklare fremkomsten af totalitære nazistiske regime, bliver filosofi ofte brugt som hjælpevidenskab til historie. Faget kan bruges til at give svar på spørgsmål om, hvad ondskab, sandhed og ansvar er. En af de mest citerede filosoffer i dag er den tysk-jødiske politiske filosof Hannah Arendt (1906-1975), der i sin forskning har fokuseret på ondskab, sandhed og totalitarisme. Hannah Arendt flygtede ved nazisternes magtovertagelse til Paris og sidenhen USA. Arendt opnåede berømmelse i en ung alder, da hun i 1951 skrev hun bogenDet totalitære samfundssystems oprindelse. I dette 3-bindsværk, blandede hun historie og filosofi og undersøgte, hvad der definerede totalitære samfund som Nazityskland eller Stalins Sovjet. Til trods for at hun overlevede de to systemer, mente hun at totalitære tendenser stadig lever videre i det politiske liv, og at systemerne under de rette forudsætninger komme igen.
Pas på manglen på sammenhængskraft og på løgnen
Arendt forklarer, at en forudsætning for totalitarisme er, at store dele af befolkningen føler sig ensomme og isolerede. Et samfund er modtagelig for totalitære strømninger, når fællesskaberne som skaber sammenhængskraft er fraværende. Arendt brugte begrebet massemennesket om den gruppe af mennesker, der følte sig fremmedgjorte og vrede over egen skæbne, men som samtidig ikke vidste hvem de skulle vende deres vrede imod. Massemennesket er uengageret politisk og ikke integreret i samfundsinstitutionerne. Først gennem totalitarismens propaganda og fiktion findes en udvej fra den kaotiske situation som en form for erstatningsreligion for en manglende fornemmelse for sammenhængskraft. Den totalitære ideologi tilbyder ifølge Arendt et narrativ og et ståsted i en verden der kan føles kaotisk og strukturløs. Men det totalitære narrativ kommer ikke gratis for individet. For at massemennesket kan blive ét med gruppen skal massemennesket give afkald på egen dømmekraft og egne værdier, dvs. den totalitære ideologi kræver fuldstændig konformitet gennem sin kolonisering af menneskets psyke. Selvom den totalitære ideologi er baseret på løgn og fantasi, afkræves massemennesket at følge trop. Som eksempel på denne løgn var nazisternes konspirationsteori om at ’den internationale jødedom’ styrede alt. Den nazistiske ideologi fremstillede løgne som fakta og undergravede alt mellemmenneskelig tillid ved konstant at udpegede syndebukke, som gruppen kunne vende sig imod. Når det lykkedes at dehumanisere de tyske jøder, var de reduceret til ren krop, som så kunne slås ihjel. Ifølge Arendt udgjorde alternative gruppefællesskaber en modvægt til de totalitære ideologier, f.eks. fællesskaber i forhold til sin sociale klasse eller sin religion. Overført på Nazityskland kan dette eksemplificeres ved at de mest ideologiske nazister ofte var arbejdsløse mænd, der ofte havde kæmpet i en fejlslagen krig (massemennesket), hvorimod nazismen havde vanskeligere ved at slå rod i det katolske Sydtyskland eller i Tysklands storbyerne, hvor klasse ideologi udgjorde et identitetsanker i en urolig kaotisk tid.