Derfor historie

Når man beskæftiger sig med historiske begivenheder, kan man ofte få en fornemmelse af, at historien jo måtte gå, som den gik. At virkeligheden skred frem som overskrifterne i en historiebog, hvor en begivenhed førte til en anden begivenhed ud fra en naturlig kausalitet (dvs. årsagssammenhæng). Dykker man ned i kilderne til en afgørende begivenhed, finder man imidlertid, at afgørende øjeblikke i historien ofte forekommer som resultat af en enkelt persons beslutning - en demonstration, der løber løbsk, et tilfælde, en sygdom eller et vejrfænomen. Filosoffen Gershom Scholem kalder de øjeblikke eller åbninger i historien, hvor en begivenhed kan gå mange veje for plastiske øjeblikke. Kontrafaktisk historieskrivning handler om, hvordan historien havde set ud, hvis en handling eller nogle omstændigheder havde set anderledes ud. Mange historikere er skeptiske overfor denne form for ’historieskrivning’, idet den minder mere om fiktion og underholdning end klassisk historieskrivning. Andre mener, at denne historietænkning tvinger læseren til at tænke over, hvordan historien kunne have set anderledes ud og minder os om, at vi som individer er skabt af historien, er med til at skabe historien, og at historien kan være resultater af tilfælde uden for det menneskelige handlerum. .

Diskussion to og to - kontrafaktisk historieskrivning

Tag stilling til, hvad der var sket, på kort og på lang sigt, hvis følgende kontrafaktiske ideér havde været virkelige historiske hændelser påstande (du kan evt. inddrage betragtninger ud fra idealistisk og materialistisk historiesyn i dit svar (se s. 31 i bogen)):

1. Hitler kom ind på kunstakademiet i Wien og involverede sig aldrig i politik efter det. (læs om, hvad der faktisk skete på s. 186 i bogen)
2. Versaillestraktaten blev forhandlet på plads med henblik på, at Tyskland skulle kunne være en økonomisk set levedygtig stat, hvilket forhindrede hyperinflationen i at finde sted i 1920’erne (læs om, hvad der faktisk skete på s. 177 og 192 i bogen)
3. Amerikanerne valgte i 1936 en isolationistisk præsident, der lovede under ingen omstændigheder at hjælpe europæerne med våben eller at involvere sig i en krig i Europa (læs om, hvad der faktisk skete på s. 224 i bogen)