Podcast om erindringssteder i Berlin
Et erindringssted er en kondenseret fortælling om fortiden, som en gruppe er fælles om. Eksempler på erindringssteder kan være monumenter, historiske slagmarker eller historiske personer, der har en særlig symbolsk og central betydning for et erindringsfællesskab. Du skal udarbejde en historisk podcast om demokratiets død og Holocaust fortalt gennem erindringssteder i Berlin. Du skal gå på nettet og finde information om erindringsstederne listet længere nede på denne side, og i din podcast skal du komme ind på, om det er et villede eller ikke-villede erindringssted samt det materielle, funktionelle og symbolske lag af erindringsstedet. (læs mere herom i Derfor historie, kap. 4, afsnit 8). Hvis du er så heldig, at du skal på studietur i Berlin, kan I se stederne.
Opskrift til en historisk podcast:
Podcasts vinder i stigende grad indpas i forhold til historieformidling. Podcasts kan nemt og hurtigt videreformidles og er nemmere tilgængeligt sammenlignet med bøger. Ligesom fiktion kan podcasts virke enormt engagerende og dermed efterlade tydelige erindringsspor hos lytterne. Dog skal man huske, at som ved alle andre typer kilder, skal man være kildekritisk i forhold til det, som fortælles.
Podcastens opdeling: (opdel podcast ud fra indhold og sæt tid af til indslag)
Tidssekvens | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
Indslag |
Målgruppe: | Inden du udarbejder din podcast, så tag stilling til, hvem din målgruppe er. Du skal selvfølgelig tilpasse sværhedsgraden af sprog, historisk kompleksitet osv. i forhold til din målgruppe. |
|---|---|
Struktur: | Ha’ en tydelig struktur med en indledning, hvor du beskriver dit projekt/spørgsmål. Et afsnit hvor spørgsmålene besvares og en afrunding til sidst, hvor du samler op i forhold til målet for din podcast. |
En eller flere der taler: | Tag stilling til, om det er en person, der udtaler sig som en ekspert, eller om der skal være en interviewer og en ’ekspert’ - eller to personer der diskuterer. |
Sprog: | Tal langsomt og tydeligt og gerne med pauser. Brug sproget til at skabe stemninger og billeder til den, som lytter. Fx ”Du står nu på Babelplatz og kigger ned gennem et vindue i pladsen. Under dig ser du en lang række tomme boghylder (…) |
Musik: | Brug evt. underlægningsmusik, som passer til stemningen, du ønsker at skabe. |
Erindringsstederne du skal undersøge er sat i punktform nedenunder denne tekst, og rækkefølgen kan bruges til at beskrive nazismens historie i Berlin kronologisk fra Versaillestraktaten til erindringseksplosionen fra 1990'erne og frem. En periode, hvor antallet af museer og monumenter om den nazistiske fortid eksploderede. Du kan med fordel genlæse kapitlet i Derfor historie, der står i parentes for bedre at kunne analysere erindringsstedet.
- Memorial to the First Homosexual Emancipation Movement (Denkmal für die erste homosexuelle Emanzipationsbewegung), (Weimarrepublikkens demokrati og frisind, kapitel 4, afsnit 1 og 8)
- Rigsdagsbygningen i Berlin (Hitlers magtovertagelse, kapitel 4, afsnit 2)
- Mindesmærke for bogafbrændingerne på Babelplatz (Denkmal zur Bücherverbrennung am 10. Mai 1933), (ensretningen og nazificeringen af Tyskland, kapitel 4, afsnit 3)
- Mindesmærket (og museum) for den tyske modstand. Memorial to the German resistance (Gedenkstätte Deutscher Widerstand), (kapitel 4, afsnit 5)
- Terrorens Topografi (Topographie des Terrors) (museum og mindepark på stedet, hvor centrale nazistiske institutioner var placeret, kapitel 4, afsnit 5)
- Det sovjetiske krigsmindemærke i Treptower park (forskel mellem mindekultur i Øst- og Vesttyskland) (kapitel 4, afsnit 6)
- Mindesmærke for Europas myrdede jøder (Denkmal für die ermordeten Juden Europas) (opgør med fortiden, Vergangenheitsbewältigung om Holocaust i det samlede Tyskland og erindringseksplosionen)