Bøger

4.1 Lektiespørgsmål: Mediernes rolle i demokratiet

Udfyld skemaet (download her) i forhold til de tre roller for medierne i et demokrati. For hver rolle skal du også redegøre for sociale mediers muligheder og begrænsninger for demokratiet.

4.2 Øvelse: Falsk information og misinformation

1. Redegør for de fire hovedmotiver bag spredningen af fake news.

2. Redegør for Center for Information og Boblestudiers tre zoner for informationskvalitet.

3. Undersøg i figur 4.3 hvilke emner, respondenterne har set mest falsk eller misvisende information om den sidste uge. Hvilke tal hæfter I jer ved?

4. Kan I forklare, hvorfor der er forskel på emnerne i forhold til, hvor meget befolkningen eksponeres for falsk information eller misinformation om dem?

5. Diskuter, hvilken betydning det har for demokratiet, at man som borger udsættes for falsk information og misinformation på sociale medier.

6. Hvis I har mere tid, så læs artiklen ”»Wow, hvor det ligner«: TV 2-journalist blev misbrugt i deepfake” af Jakob Sorgenfri Kjær på Politiken.dk 28. februar 2024. https://politiken.dk/danmark/art9781330/TV-2-journalist-blev-misbrugt-i-deepfake

Har I selv oplevet at blive snydt af deepfakes på sociale medier?

4.3 Lektiespørgsmål: Ekkokamre og shitstorme

1. Redegør for, hvad der kendetegner et ekkokammer. Inddrag begreberne gruppetilhørsforhold og polarisering i redegørelsen.

2. Redegør for modellen for de fire faser i fortællingen, som en shitstorm kan følge. Redegør også for STEPPS-modellen med kriterierne for, hvornår en shitstorm kan gå viralt.

3. Redegør for, hvad et postfaktuelt demokrati og et faktuelt demokrati er som yderpunkter på en skala.

4. Find selv eksempler på shitstorme (og evt. candystorme) udover Onkel Reje, og undersøg hvordan de følger shitstormens anatomi.

5. Diskuter, hvilken betydning ekkokamre og shitstorme har for demokratiet. Inddrag viden om det postfaktuelle demokrati i diskussionen.

4.4 Lektiespørgsmål: Demokratiopfattelser

Udfyld skemaet (download her) i forhold til de tre demokratiopfattelser og hvert deres syn på sociale mediers muligheder og begrænsninger for demokratiet.

4.5 Øvelse: Det deliberative demokrati på sociale medier

1. Find eksempler på politisk debat på sociale medier. Find både eksempler, der ikke lever op til den herredømmefri samtale og eksempler, der måske gør.

Husk at gå i dybden i teksten eller klippet og forklar, hvor det lever op til eller ikke lever op til idealet om den herredømmefri samtale.

1. Læs artiklen ”Habermas har undersøgt, hvordan de sociale medier påvirker vores samfund. Diagnosen er ikke opmuntrende”. Nicolai von Eggers på Information.dk den 26. november 2022 Link: https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2022/11/habermas-undersoegt-hvordan-sociale-medier-paavirker-vores-samfund-diagnosen-opmuntrende

2. Redegør for de udfordringer for demokratiet, Habermas peger på i forbindelse med sociale medier.

3. Diskuter, hvordan man kan indrette sociale medier, så de understøtter Habermas’ idealer om et deliberativt demokrati.

4.6 Øvelse: Sammenlign de to metodiske fremgangsmåder

1. Hvordan har Analyse & Tal og Institut for Menneskerettigheders hver især undersøgt spørgsmålet om tonen i debatten på sociale medier? Se side 90 i bogen. Inddrag viden om samfundsfaglig metode, se evt. kapitel 5

2. Hvilke fordele og ulemper knytter sig til hver af fremgangsmåderne?

3. Diskuter, om den ene undersøgelse er bedre end den anden – eller om undersøgelserne kan supplere hinanden i forhold til at undersøge tonen på sociale medier.

4.7 Øvelse: Tonens betydning for unges deltagelse i debatten

1. Undersøg, hvilken betydning tonen i den demokratiske debat har for lysten til at deltage i debatter online. Inddrag undersøgelserne fra Analyse & Tal, Institut for Menneskerettigheder og Dansk Ungdoms Fællesråd beskrevet i kapitel 4.

Inddrag evt. også denne artikel: Had på sociale medier og demokrati: ”Unge oplever mest hadtale på nettet, og det kan have demokratiske konsekvenser” på Berlingske.dk af Josefine Harboe 16. juni 2024 https://www.berlingske.dk/indland/unge-oplever-mest-hadtale-paa-nettet-og-det-kan-have-demokratiske

1. Diskuter, hvilken betydning den hårde tone i debatten på sociale medier har for demokratiet.

2. Diskuter, hvem der har ansvaret – er det de unge selv, der skal tage sig sammen eller påhviler der samfundet et særligt ansvar?

Inddrag anbefalingerne fra Nordisk Ministerråd: ”En nordisk tilgang til den demokratiske debat i tech-giganternes tidsalder” https://pub.norden.org/nord2023-013/vision-for-og-anbefalinger-til-den-nordiske-demokratiske-de-bat-i-tech-giganternes-tidsalder.html

4.8 Lektiespørgsmål: Underrepræsentation i politik

1. Redegør for mandatmodellen i figur 4.10.

2. Redegør for deskriptiv repræsentation.

3. Brug talmaterialet i kapitel 4 og find selv andre eksempler på, hvordan unge og andre grupper i samfundet er repræsenteret i Folketinget.

4. Diskuter ud fra mandatmodellen og deskriptiv repræsentation, hvilken betydning repræsentation af unge og andre grupper i politik har.

5. Synes I selv, at det er vigtigt, at unge er repræsenterede i politik? Hvorfor/hvorfor ikke?

4.9 Øvelse: Køn og ligestilling på sociale medier

I bogen præsenteres Helle Thorning-Schmidt og ”Kvinde kend din historie” på Instagram som profiler, der har et kønsperspektiv og som arbejder aktivt for at fremme ligestilling.

• Kender du andre relevante profiler på sociale medier, der har fokus på køn og ligestilling på sociale medier? Det kunne også være profiler, der arbejder med at fremme andre grupper i samfundet, der er underrepræsenterede i politik (se opgave 4.8).

• Diskuter, hvilken betydning profiler som disse har for både det politiske syn på kvinder og på unge kvinders egen lyst til at stille sig frem. Inddrag mandatmodellen og deskriptiv repræsentation i din argumentation.

• Sagt med andre ord – kan sociale medier betyde, at flere unge, kvinder eller andre minoriteter får lyst til at engagere sig i politik?

4.10 Afsluttende øvelse: Styrk demokratiet for unge på sociale medier

Igennem kapitel 4 er præsenteret, hvilken rolle medierne har i et demokrati og hvilken betydning det har, at der i stigende grad optræder fake news og misinformation på sociale medier. Kapitlet har også set nærmere på ekkokamre og shitstorme og har udfoldet forskellige demokratiopfattelser. Sociale medier har potentiale i forhold til at være en platform for demokratisk samtale som et digitalt forsamlingshus, men tonen i samfundsdebatten på sociale medier har negativ betydning for forskellige gruppers – bl.a. unges – lyst til at deltage i debatten på sociale medier. Samtidig er TikTok en platform, der kan appellere til unge og være med til at mobilisere dem til at engagere sig politisk, men den udfordrer også demokratiet.

Spørgsmålet er, hvordan man kan sikre en stærk demokratisk debat på sociale medier, der også involverer unge. Det skal du nu arbejde videre med:

1. Start med at udforme en problemformulering, der samler problematikkerne, du har læst om i dette kapitel.

2. Opstil derefter tre problemstillinger på de taksonomiske niveauer (redegørende, undersøgende og diskuterende). Den tredje problemstilling kan med fordel lægge op til at diskutere løsninger på at få flere unge til at deltage i debatten på sociale medier og derigennem styrke demokratiet.

3. Svar på problemstillingerne. Du skal inddrage både teoretisk viden og empiriske eksempler fra kapitlet.

4. Når du skal svare på den diskuterende problemstilling, så skal du prøve at lave en kreativdestruktion, dvs. vende problemet på hovedet. Hvad skal der til for, at unge IKKE vil indgå i en debat på sociale medier om et emne, der optager dem? Husk at være meget konkret.

5. Derefter skal du arbejde med at løse problemet. Tag de tiltag, du listede ovenfor og giv dem omvendt fortegn. På baggrund af det kan du måske få en idé om, hvad skal der til for, at unge GERNE vil indgå i en demokratisk debat på sociale medier?