Bøger

3.1 Øvelse: Politik på TikTok

I mindre grupper:

1. Find de tre bedste politiske videoer/opslag på TikTok. Det behøver ikke at være budskaber, du er enig i, men fokusér på den politiske kommunikation. Hvorfor er netop de tre videoer gode til at ramme unge vælgere?

2. På tværs af grupper skal I sammenligne jeres vigtigste pointer om, hvilke politiske videoer/opslag på sociale medier, der fungerer bedst. Kan I fælles opliste tips og tricks til, hvordan man bedst når ud til unge vælgere? Listen kan bruges til politikere, der vil lave en kampagne på sociale medier. Hvad er der enighed og uenighed om fungerer?

3. Diskuter i klassen, hvilken betydning politiske kampagner på et socialt medie som TikTok har for jeres politiske engagement som unge vælgere.

3.2 Øvelse: Brug kommunikationsmodellerne på sociale medier

1. Redegør for de tre kommunikationsmodeller:

2. Laswells kommunikationsmodel

3. To-trinshypotesen

4. Kotlers kommunikationsmodel

5. Forklar, hvordan hver af modellerne kan bruges i forhold til politikeres kommunikation med unge på sociale medier.

6. Opdel klassen i grupper. Hver gruppe tager udgangspunkt i en politikers eller et partis profil på et socialt medie. Vælg et opslag, reel, story eller lignende, der er udgangspunkt for jeres analyse.

7. Forklar, hvordan politikerens kommunikation i det konkrete indhold, I netop har valgt ud, foregår ved at bruge hver af de tre modeller.

8. Diskuter, hvilken af de tre modeller, der er bedst til at forklare politisk kommunikation på sociale medier.

3.3 Lektiespørgsmål: Politisk marketing og politisk brand

Pararbejde eller mindre grupper.

1. Redegør for de fem elementer i politisk marketing og giv eksempler på, hvad hver enkelt del af definitionen betyder:

2. Partierne tager udgangspunkt i vælgernes erkendte/uerkendte behov og drømme

3. Partierne laver langsigtede strategier

4. Partierne forsøger at opbygge relationer til folk

5. Partierne arbejder uden for massemediernes kritiske blik

6. Relationerne opbygges gennem en gensidig udbytterig udveksling af løfter

1. Redegør for de fem typer af politisk brand og for synet på vælgeren i hvert brand:

2. Økonomisk politisk brand

3. Relationelt politisk brand

4. Politisk brand-community

5. Politisk brand-personlighed

6. Vælgercentreret politisk brand

7. Find på sociale medier partier og/eller politikere, der er eksempler på de fem typer af politisk brand.

8. Skriv jeres forklaringer af begreberne og eksemplerne ind på en fælles padlet i klassen og træk lod om, hvilken gruppe, der skal fremlægge for klassen.

9. Diskuter, hvilken betydning et politisk brand har for, hvor vælgeren sætter sit kryds. Overvej også, hvilken betydning et partis og en politikers brand på sociale medier har for, hvor I selv sætter jeres kryds.

3.4 Øvelse: Lav et politisk brand på sociale medier

1. Vælg et politisk parti.

2. Overvej, hvilken af de fem tilgange til politisk branding, der er mest relevant for jer i forhold til at ramme unge vælgere på sociale medier.

3. Lav konkrete elementer i en strategi, der kan bruges til at brande partiet på socale medier. Måske kan I endda lave en video, der kunne bruges til at brande partiet på TikTok.

3.5 Diskussion: Hvor god af effekten af Tesfeyes kampagne på sociale medier?

I tekstboks 3.2 på side 70 præsenteres regeringens lancering af epx-reformen som et eksempel på politisk kommunikation, der ikke gik helt efter planen, fordi organisationen Alkohol & Samfund anmeldte Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfeye til Forbrugerombudsmanden for at bruge alkohol i en kampagne rettet mod unge under 18 år. Ministeren beklagede efterfølgende.

1. Undersøg ved hjælp af Laswells kommunikationsmodel, hvordan kommunikationen af epx-uddannelsen forløb.

2. Diskuter, om kampagnen ikke gik efter planen eller om ministeren faktisk lavede en vellykket lancering af uddannelsen ved at benytte denne kommunikationsstrategi.

3.6 Afsluttende øvelse: Kan sociale medier engagere flere unge i politik?

I kapitel 3 er unges nyhedsforbrug, kommunikation, politisk marketing og politiske brands belyst i forhold til, hvordan politikere kommunikerer til og med unge på sociale medier. Spørgsmålet – som også blev stillet i starten af kapitlet – er, hvordan får unge nyheder, og hvordan partier og politikere kommunikerer til unge vælgere på sociale medier?

Du skal nu forestille dig, at du er en politisk ekspert, og du er inviteret på besøg i en politisk podcast. I kan med fordel være to personer sammen i et gruppearbejde. Den anden person er journalist og stiller spørgsmål til eksperten om betydningen af politisk kommunikation på sociale medier for unge vælgere.

Den politiske ekspert skal komme med et bud på, hvilken betydning politisk kommunikation på sociale medier har for muligheden for, at de unge vælgere bliver mobiliserede til at deltage politisk, så der i fremtiden kommer en større repræsentation af unge i politik. Unge er nemlig underrepræsenterede i politik.

1. Start med at redegøre for de vigtigste teorier i kapitlet og de vigtigste empiriske pointer om unges nyhedsforbrug og politisk kommunikation på sociale medier.

2. Lav en plan for selve udsendelsen: Hvilke spørgsmål skal journalisten stille til eksperten? Hvilken teori er relevant at inddrage i ekspertens svar? Hvilke empiriske eksempler er relevante at inddrage i ekspertens forklaring af, hvordan politisk kommunikation på sociale medier påvirker unge.

3. Optag udsendelsen. Husk at placere jer et sted, hvor der er stille. Husk at I skal have begreber/teori med og empiri (for eksempel citater fra artikler og talmateriale). Ellers vil ekspertens svar i udsendelsen ikke fremstå som troværdige.

4. Lyt til hinandens udsendelser i klassen, evt. i mindre grupper. Diskuter efterfølgende i klassen, om sociale medier som platform kan være med til at engagere flere unge i politik.