Faglig læsning

Dette kapitel præsenterer øvelser og strategier, der skal gøre eleverne til trygge og aktive læsere i natur/teknologi. Øvelserne fokuserer på:
- hvordan man stiller spørgsmål og beder om hjælp på en måde, der styrker læring og fællesskab
- notatteknikker, der støtter forståelse og hukommelse
- repeterende strukturer, der kan bruges på tværs af temaer og teksttyper
- måder at tale om fagtekster og begreber i fællesskab, så ingen føler sig
udenfor.
1.5 Professoren der tog fejl
Læs og gæt: Hvad er galt?
Eleverne læser teksten og snakker/diskuterer i grupper: Hvad lyder forkert? Hvad undrer vi os over? Hvad kan vi efterprøve eller undersøge nærmere?
På kopiarket er der to tekster, som I kan anvende.
Eksempler på fejl i teksterne: Gedder æder ikke plankton, stjerner er ikke øverst i havets fødekæde, fisk er ikke nedbrydere.
1.7 Hvad skal du?
Denne aktivitet hjælper eleverne med at koble typiske signalord i naturfag med relevante handlingssætninger. Eleverne får trænet deres forståelse for, hvad de enkelte signalord betyder i praksis, og hvordan de kan omsættes til handling.
Variationsmuligheder: Lav et vendespil med kort: Ét sæt med signalord og ét sæt med sætninger. Eleverne vender to kort ad gangen og skal finde matchende par. Hvis de ikke passer, vendes de tilbage – som i et klassisk huskespil. Lav jeres egne sætninger til signalord, der passer til det aktuelle tema. Aktiviteten kan gentages løbende som repetition, eller bruges som introduktion til et nyt emne.
1.8 Stationer med signalord
I denne aktivitet arbejder eleverne i stationer, hvor det samme spørgsmål eller tema behandles med forskellige signalord. Formålet er at give eleverne erfaring med, hvordan opgavens formulering kan påvirke den måde, de vælger at løse opgaven på.
Her er 3 sider med signalord i 3 trin med stigende sværhedsgrad.












